I øjeblikket er den eneste reelle forskel mellem kronen og euroen et sentimentalt forhold til en seddel med et billede af Storebæltsbroen, og evnen til at kunne gange med 7.5. Mens der på den anden side er både en masse bøvl og en økonomisk byrde for både forbrugere, der plages af vekselgebyrer, og for virksomheder, der skal navigere i valutaudsving. Stillet overfor et valg mellem sentimentalitet og sund fornuft, er der ingen tvivl om, hvor min stemme falder.

Danmark skal ture at gå forrest i EU ved at indføre en ambitiøs CO2-afgift på landbruget, så vi kan vise resten af EU, hvordan vi skaber fremtidens grønne landbrug, der producerer mad til mennesker i stedet for foder til dyr, der ikke forurener vores havmiljø, og som der skaber plads til mere natur og biodiversitet. Vi har en unik mulighed for at gå forrest og vise, at det er muligt at indføre en ambitiøs afgift på landbrugets udledninger, der tænkes sammen med landbrugsstøtten.

EU startede ud fra en idé om at handel og diplomati var vejen til fred og det har vi levet godt på lige siden. Men efter Putins krig i Ukraine er realiteten blevet en anden og vi må erkende, at fred kalder på krudt og kugler. Det skal EU anerkende og understøtte, så EU og Ukraine, en gang for alle, kan sparke Putins middelalderlige krigsmaskine helt tilbage til Sibirien.

EU's frie bevægelighed er en af de mest markante triumfer i det europæiske samarbejde. Alligevel står den danske grænsekontrol mod Tyskland som et særdeles ineffektivt brug af vores politi- og militærressourcer. Denne kontrol skaber daglig hovedpine for både borgere og virksomheder. Danmarks grænser bør være åbne, hvilket også nødvendigvis indebærer en beskyttelse af EU's ydre grænser.

Jeg vil arbejde for, at EU opnår klimaneutralitet allerede i 2040. Det er et ambitiøst mål, men også nødvendigt på grund af klimakrisens alvor. Mit fokus er at integrere hele industrien i denne omstilling, uden at vi går komplet på kompromis med deres internationale konkurrenceevne. Dette kræver tydelige retningslinjer, så virksomhederne kan tilpasse sig effektivt. For at opnå målet om klimaneutralitet skal vi reducere klimaaftrykket fra vores forbrug, gøre landbruget betydeligt grønnere og skifte fra fossile brændstoffer til grøn strøm og fjernvarme - og det tror jeg på at vi kan

Rigspolitiet har tydeligt udtrykt, at retsforbeholdet begrænser deres arbejde. Uden fuld adgang til Europol står vi svagere i kampen mod kriminalitet. Ved at droppe retsforbeholdet kan vi sikre, at dansk politi har de nødvendige redskaber og samarbejdsmuligheder for effektivt at bekæmpe kriminalitet og øge sikkerheden for borgerne. Vi må ikke lade vores smålighed og bureaukratiske hindringer stå i vejen for danskernes sikkerhed.

Det er rimeligt at kræve, at man primært skal bo i Danmark for at modtage danske velfærdsydelser. Dette understøtter princippet om, at ydelserne er for dem, der bidrager til samfundet her. Dog er der også behov for fleksibilitet. Danskere, der midlertidigt bor eller studerer i udlandet, som unge på SU eller pensionister i Spanien, bør kunne tage visse ydelser med sig. Dette sikrer, at vores velfærdssystem er retfærdigt og tilgodeser danskere i særlige situationer, uden at det underminerer det grundlæggende princip.

Bevarelsen af fri bevægelighed for arbejdskraft indenfor EU er ikke bare vigtig – den er vital for vores velfærd og økonomiske velstand. Med en akut mangel på arbejdskraft er de 318.000 udlændinge, der arbejder i Danmark, blevet en uundværlig del af vores arbejdsmarked. I 2023 bidrog de med hele 11,6% til Danmarks økonomiske output, hvilket er det højeste bidrag nogensinde registreret. At indskrænke denne frihed ville være at skyde os selv i foden; det ville bremse vores økonomiske vækst og afskære os fra de perspektiver, som udlændinge tilfører vores samfund.

EU har taget skridtet og pålagt afgifter på energiforbrug, og nu breder vi disse afgifter ud til også at omfatte opvarmning og transport. Det er altafgørende, at alle EU-lande trækker i samme retning mod vores fælles klimamål, og vores kvotesystem er kernen i denne indsats. Skulle kvoteprisen vise sig at være for lav til at drive ændringerne, står højere afgifter klar til at sikre, at vi ikke mister fart i kampen for et bedre klima.

Når en kvinde bliver mor, skrumper hendes lønpotentiale med 10 pct., mens mænds indkomst forbliver uændret. Kvinder fortsætter med at tjene markant mindre end mænd, hvilket resulterer i lavere pensionsopsparinger. Sidste år modtog kvindelige iværksættere blot 0,1 pct. af den samlede kapital fra investeringer. Trods disse tydelige skævheder bevæger ligestillingen i Danmark sig med sneglefart, og på visse områder har den endog ramt et dødvande. Derfor er jeg overbevist om, at EU-direktiver er essentielle for at accelerere ligestillingen og sikre ensartede, retfærdige betingelser for alle virksomheder på tværs af Europa.

For at gøre sundhedsforskningen bedre og mere effektiv i hele Europa, skal EU give flere penge til dette område. Hvis vi laver forskningen sammen i stedet for hver for sig i alle 27 lande, undgår vi at gentage det samme arbejde. Dette sparer tid og penge, og kan hjælpe os med at finde nye behandlinger hurtigere.

Vi bør fortsat samarbejde tæt med USA, men Europa står over for en klar udfordring: Vi er alt for afhængige af, om amerikanernes opmærksomhed er rettet mod os. Selvom NATO fortsat er hjørnestenen i vores sikkerhed, er tiden kommet, hvor EU må træde kraftigt i karakter og tage en førende rolle på den globale sikkerhedsscene. I denne nye sikkerhedspolitiske æra er det afgørende, at EU styrker sin position og selvstændighed.

NATO er og forbliver vores tætteste militære allierede. Med det sagt har den seneste tid vist, at USA trækker sig mere indad og ikke i samme grad som tidligere kan være verdens sikkerhedsgarant. Det er afgørende, at EU bliver mere selvhjulpen militært for at sikre vores egen sikkerhed og indflydelse i verden.

Jeg mener ikke, at vi nødvendigvis skal lempe kravene til, hvem der kan få asyl, men snarere forbedre selve asylprocessen. Ved at tilslutte os EU's Migrationspagt sikrer vi hurtigere asylprocesser og ensartede krav på tværs af Europa. Dette vil effektivisere processen, så dem, der ikke opfylder kravene til asyl, hurtigt kan sendes hjem, mens dem, der er berettigede, hurtigere kan få arbejde og begynde et nyt liv.

I en verden som mere end nogensinde før er præget af globale kriser – klimaforandringer som råber på opmærksomhed og flygtningestrømme der søger sikkerhed; pandemier, som kræver samarbejde og krig der kaster skygger over Europa – står det klart, at disse fælles problemer kræver fælles løsninger. EU, trods sine fejl, tilbyder Danmark en platform til at være medskaber af disse løsninger, til at præge fremtiden og ikke bare være passiv medløber.

EU står ved en skillevej: Skal vi lukke os inde, eller skal vi vokse og styrke vores globale position? Jeg er overbevist om, at vi bør vælge at udvide med flere medlemslande. I en æra, hvor EU’s indflydelse på den internationale arena svinder, er udvidelse ikke kun en strategisk mulighed – det er en vital nødvendighed. Ved at byde flere lande velkommen, kan vi styrke vores indflydelse og sikkerhed.

Jeg mener, at det i høj grad bør være op til hvert land selv at bestemme over sit eget skattesystem. Men inden for EU har vi set en tendens til, at landene konkurrerer om at sænke selskabsskatten mest muligt for at tiltrække virksomheder, hvilket kan være skadeligt for alle. Derfor er jeg for, at vi i EU sætter en grænse for, hvor lav selskabsskatten kan gå, så vi undgår at skade vores samlede økonomi. Samtidig synes jeg ikke, vi skal ensrette skattesystemerne helt; det er vigtigt, at hvert land stadig kan tilpasse sit system til lokale forhold.

Selvom det i en idealverden ville være optimalt, hvis familier frit kunne vælge, hvordan de fordeler barselsorloven, står vi over for den barske virkelighed, at kvinder rutinemæssigt lider karriere- og lønmæssige tab ved moderskab. Ved at øremærke barsel til mænd kan vi normalisere mænds engagement i forældreorloven og styrke familiens evne til at fordele ansvaret mere ligeligt.

EU kan og bør aktivt støtte Ukraine i deres reformproces for at sikre, at de opfylder kravene til medlemskab. Det er vigtigt at udvide EU's indflydelse i en verden, hvor vi bliver udfordret fra mange sider. Selvom det ikke bliver nemt, bør de udfordringer vi møder, ikke stoppe os fra at byde Ukraine velkommen. I stedet skal de motivere os til at gennemføre grundlæggende reformer af EU-samarbejdet, så det bliver stærkere og mere inkluderende i fremtiden.