Gå til indhold
Del kandidaten
Eva Borchorst Mejnertz
Gymnasielærer
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg ikke kan holde ud at se, hvor mange der i dag føler sig alene med presset. Når et barn mistrives, når en familie knækker af stress, eller når man står med en forælder, der ikke får den hjælp, de har brug for. Jeg har brugt mange år på at arbejde med mennesker, trivsel og de systemer, der skal hjælpe os, når vi har allermest brug for det. Jeg ved, at det ofte ikke mangler vilje. Det mangler tid, sammenhæng og ansvar. Vi skal investere massivt i børnene. Kvaliteten i daginstitutionerne er helt afgørende, og folkeskolen skal løftes, så de yngste møder ro, tryghed og voksne, der har tid. Der er ingen der vælger deres forældre, så alle børn skal have en god chance, uanset hvor de kommer fra. Vi skal styrke sundhedsvæsenet og psykiatrien, så hjælpen kommer i tide. Vi skal sikre en værdig alderdom, og man skal kunne gå på pension, især efter et langt og hårdt arbejdsliv. Og vi skal passe på livet uden for de største byer med gode busforbindelser til gode priser.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2018-nu · Byrådsmedlem · Aarhus Kommune
2026-nu · Medlem af Kulturudvalget
2024-nu · Formand for Børn- og Ungeudvalget (tvangsforanstaltninger mv)
2018-nu · Medlem af Børn og Unge-udvalget (skoler og dagtilbud)
2026 · Medlem af Handicaprådet
2024-2026 · Medlem af KL's Socialudvalg
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Verden har ændret sig markant. Krigen i Europa og usikkerheden om USA’s fremtidige rolle i verdensordenen betyder, at Europa må tage et større ansvar for egen sikkerhed. Danmark skal leve op til sine forpligtelser og styrke forsvaret. Men pengene skal bruges klogt og ansvarligt. Oprustning er ikke et mål i sig selv. Vi skal sikre tryghed og stabilitet uden at miste balancen i vores samfund.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Jeg var imod afskaffelsen af Store bededag. Det var et indgreb i den danske model og den måde, vi normalt træffer beslutninger sammen med arbejdsmarkedets parter. Dansk økonomi står stærkt, og én helligdag vælter ikke statens finanser. Det handler også om respekt for fællesskabet og vores traditioner.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Jeg mener ikke, at pensionsalderen automatisk skal fortsætte med at stige én til én med levealderen. Der er stor forskel på arbejdsliv. Nogle starter tidligt og har fysisk krævende job. Andre har lange og intense arbejdsliv med stort ansvar. Det skal vi tage højde for. Pensionsalderen skal fastsættes politisk med respekt for virkeligheden og for, at mennesker skal kunne gå på pension, inden de er helt nedslidte. Tryghed i alderdommen er en grundsten i vores velfærdssamfund.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Relationen mellem Danmark og Grønland skal bygge på respekt og ligeværd. Investeringer må aldrig handle om at købe sig til opbakning, men om at udvikle fællesskabet i gensidig tillid. Jeg har selv en personlig tilknytning til Grønland gennem min familie og har gennem årene fået stor respekt for både landet og befolkningen. Fremtiden skal formes i dialog med grønlænderne selv. Hvis vi investerer mere, skal det ske, fordi vi tror på samarbejdet og ønsker at styrke uddannelse, erhverv og velfærd i fællesskab. Rigsfællesskabet skal være attraktivt, fordi det giver mening - ikke fordi nogen skal overbevises.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Jeg mener ikke, at atomkraft er den rigtige løsning for Danmark. Beregninger viser, at det vil tage mange år at etablere atomkraft, og at det er markant dyrere end sol og vind. Vi har brug for grøn energi nu, ikke om 15 eller 20 år. Danmark har stærke kompetencer inden for vedvarende energi. Det giver mere mening at udbygge vind og sol, investere i lagring og energieffektivitet og placere anlæggene klogt, så vi både når klimamålene og tager hensyn til lokalsamfundene.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Jeg forstår godt, at der er stor frustration i lokalsamfundet, når det nuværende asylsystem opleves som en belastning for trygheden. Tryghed er noget, vi alle har ret til. Som socialdemokrat er jeg optaget af både ordentlige regler og human behandling. Vi skal sikre, at asylsystemet fungerer konsekvent og retfærdigt, men samtidig tage ansvar for mennesker i krise og sætte ind, hvor systemet svigter, før det bliver et problem i lokalsamfundene. Om det betyder, at vi skal se på internationale løsninger som modtagecentre uden for Europa, kan være en del af den politiske debat. Men det må altid ske med respekt for menneskerettighederne og i dialog med vores internationale partnere.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
2045 må ikke blive en sovepude. Vi skal have tydelige delmål længe før 2045 og levere konkrete reduktioner allerede i dette årti. Vi skal skrue op for den grønne omstilling dér, hvor effekten kommer hurtigt. Mere vind og sol, mere lagring og langt bedre energieffektivitet. Det styrker både klimaet og vores energiuafhængighed. Samtidig skal omstillingen gennemføres klogt og retfærdigt. Solceller bør i langt højere grad på tage og eksisterende arealer, og nye vindmøller bør så vidt muligt placeres langs større infrastrukturanlæg som motorveje, så vi tager hensyn til natur og lokalsamfund og bevarer opbakningen.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Sociale medier fylder alt for meget i mange børn og unges liv, og det er en reel belastning for trivsel, koncentration og fællesskab. Vi ser en tydelig trivselskrise, hvor konstant sammenligning og digitalt pres påvirker selvværd og relationer. Derfor arbejder vi allerede for tydelige rammer, blandt andet forbud mod smartphones i skolen. Skolen skal være et sted for læring, nærvær og fællesskab - ikke for likes og konstant onlinepres. Et forbud mod sociale medier for børn under 16 år kan være en del af løsningen, men det vigtigste er, at vi voksne tager ansvar og stiller klare krav til techvirksomhederne. Børn skal have lov til at være børn uden konstant digitalt pres.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Ulvedebatten viser, hvor svært det er at balancere hensynet til natur og biodiversitet med tryghed og levevilkår i landdistrikterne. Vi skal beskytte naturen og leve op til internationale forpligtelser, men samtidig tage landmænd og lokalsamfund alvorligt, når de oplever utryghed eller tab. Løsningen er ikke enkle slagord om flere eller færre ulve. Den er bedre forvaltning, forebyggelse og dialog, så både natur og mennesker kan sameksistere.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft, også i Midtjylland. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi indretter reglerne. Vi skal føre en ansvarlig politik, hvor vi både ser på behovet på arbejdsmarkedet og på evnen til at integrere ordentligt. Erfaringen viser, at integration lykkes forskelligt, og det skal vi tage alvorligt. Samtidig er det helt afgørende, at vi ikke overser dem, der allerede bor her og står uden for arbejdsmarkedet. Før vi åbner generelt, skal vi sikre, at flere kommer i job herhjemme. Det er sund vækst og social ansvarlighed.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Jeg mener ikke, aftalen bør opsiges. I en tid med krig i Europa og øget usikkerhed er stærke alliancer afgørende for Danmarks sikkerhed. Samarbejdet med USA skal naturligvis ske med respekt for dansk suverænitet og lovgivning, men tætte partnerskaber i NATO er en forudsætning for den tryghed, vi tager for givet. Sikkerhedspolitik skal være ansvarlig og gennemtænkt, ikke symbolsk.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Psykisk sygdom skal tages lige så alvorligt som fysisk sygdom. I dag er ventetiderne for lange, hjælpen kommer for sent, og alt for mange bliver kastet rundt mellem region, kommune og praktiserende læge. Det slider mennesker ned og gør problemerne større. Vi skal investere markant mere i psykiatrien. Flere behandlingspladser, flere medarbejdere og bedre mulighed for tidlig indsats, især for børn og unge. Det skal være lettere at få hjælp, før det bliver akut. Og så skal vi have ryddet op i systemet. Der er for meget dobbeltarbejde, for mange skemaer og for mange skift mellem afdelinger, hvor man skal gentage sin historie. Pengene skal bruges på behandlingen og relationen, ikke på at administrere et system, der ikke hænger sammen.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Vi har et stort behov for flere dygtige sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Alle der har været alvorligt syge, ved hvor meget det betyder med en kompetent sygeplejerske ved siden af sig, og hvor stor en opgave de løfter hver eneste dag. Løn kan være en del af at fastholde og tiltrække flere, og nogle grupper er særligt pressede. Men hvis vi kun taler løn, rammer vi forbi noget af det vigtigste. Arbejdsvilkår, vagtplaner, ledelse og tid til patienterne betyder mindst lige så meget. Vi skal give mere ro til kerneopgaven og mindre unødigt bureaukrati, så sundhedsvæsenet bliver et sted, man kan og vil blive i.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Overvægt handler ikke bare om viljestyrke. For nogle er det en kronisk sygdom, der øger risikoen for diabetes, hjertekarsygdom og dårlig livskvalitet, og derfor skal hjælpen også være sundhedsfagligt funderet. Hvis lægen vurderer, at medicin er den bedste løsning, giver det ikke mening, at man kan få dækket en dyr behandling som en operation, men ikke den medicinske behandling, der kan være et bedre og mindre indgribende valg. Men det skal være målrettet. Det skal gives til dem, der har et reelt behandlingsbehov, og det skal følges af støtte til livsstilsændringer, kostvejledning og opfølgning, så det ikke bliver en hurtig genvej, men en del af en ordentlig behandling.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Jeg ønsker ikke at gøre adgangen til abort mere snæver. Kvinder skal have ret til at bestemme over egen krop, og vi skal være forsigtige med at rulle rettigheder tilbage. Sen abort er ikke noget, man vælger let. Ofte handler det om alvorlige omstændigheder, hvor graviditeten først sent bliver opdaget, eller hvor der opstår svære medicinske eller sociale problemer. I de situationer skal systemet møde kvinder med hjælp og ordentlighed, ikke med flere barrierer. Det vi skal bruge kræfter på, er bedre rådgivning, hurtig adgang til sundhedsvæsenet og mere støtte før og efter, så beslutninger træffes på et oplyst grundlag og med respekt for den enkelte.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Det er ens eget liv. Hvis man er terminal og står over for at skulle dø på en forfærdelig måde, for eksempel med store smerter eller tab af værdighed, forstår jeg godt ønsket om at kunne få hjælp til at få en afslutning på egne præmisser. Det må aldrig blive en forventning eller en forpligtelse. Ingen må føle pres fra familie, økonomi eller et presset sundhedsvæsen. Derfor kræver det meget klare rammer, flere uafhængige vurderinger og en grundig proces. Samtidig skal vi styrke hospice, lindring og omsorg, så alle får den bedst mulige hjælp. Men for nogle vil det ikke være nok, og dér skal vi turde give mennesker en reel mulighed for selv at vælge.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Skat er prisen for et samfund med tryghed, uddannelse og et sundhedsvæsen, der virker. Derfor er jeg skeptisk over for generelle skattelettelser. Nogle taler om dynamiske effekter og at skattelettelser kan betale sig selv. Jeg mener, man skal være ærlig. Nogle ændringer kan give mere aktivitet, men det er sjældent en garanti, og vi må ikke gamble med velfærden. Hvis vi sænker skatter, skal det være i bunden. Det skal mærkes hos dem, der har mindst at leve for, ikke som en ekstra gevinst i toppen. Samtidig skal de bredeste skuldre bære mere, så vi kan holde fast i den fælles velfærd og et retfærdigt skattesystem.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Danmark fungerer bedst, når vi hænger sammen. Vi kommer til verden med forskellige forudsætninger, og der er ingen der vælger deres forældre. Derfor må det ikke være afgørende for ens liv, om man er vokset op i et hjem med mange eller få ressourcer. Økonomisk lighed handler ikke om, at alle skal være ens. Det handler om, at alle skal have en fair chance. At man kan tage en uddannelse, få behandling når man bliver syg, og være tryg i hverdagen, uanset baggrund. Det kræver en stærk velfærd og et retfærdigt skattesystem, hvor de bredeste skuldre bærer mest. Og det kræver, at vi investerer tidligt i børn, trivsel og uddannelse, så problemer ikke vokser sig store, og så flere får mulighed for at bidrage og lykkes.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Når priserne på mad stiger, rammer det skævt. Det er dem med de mindste budgetter, der mærker det først og hårdest. Derfor giver det mening at se på lavere moms på helt basale fødevarer som en del af løsningen. Men hjælpen skal ramme rigtigt. Vi skal prioritere dem, der har brug for den, og samtidig passe på, at vi ikke svækker økonomien til velfærd. Og så skal det være enkelt at administrere. Det dur ikke, at en stor del af pengene forsvinder i kontrol, administration og nye it systemer. Hvis vi gør det, skal det kunne køre automatisk og uden bøvl, så effekten ender i indkøbskurven.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Vi har ikke brug for færre mennesker i velfærden. Vi har brug for flere hænder og mere tid dér, hvor borgerne møder det offentlige, i psykiatrien, på sygehusene, i ældreplejen og i daginstitutioner. Til gengæld er der alt for meget dobbeltarbejde i administrationen. I psykiatrien kan det betyde, at man skal gentage sin historie, udfylde de samme oplysninger flere steder og vente længere på hjælpen. Det er helt skævt. Pengene skal gå til behandlingen og støtten, ikke til gentagelser og systemer, der ikke taler sammen. Og på socialområdet er vi gået for langt med private, der kan drive bosteder og børnehjem med profit. Omsorg for udsatte børn og voksne skal ikke være en forretning. Det skal tilbage under offentlig kontrol, så kvalitet, faglighed og ansvar kommer først.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
EU betyder mere for vores hverdag, end mange tror. Når verden bliver mere usikker, kan Danmark ikke løse udfordringerne alene. Vi skal bruge EU til at løse konkrete opgaver. Et stærkere europæisk ansvar for sikkerhed, mere fart på den grønne omstilling og mindre afhængighed af fx russisk energi. Og bedre beskyttelse mod misinformation og angreb på demokratiet. Men EU skal også kunne mærkes som noget, der virker. Mindre papirarbejde og flere resultater. Danmark skal være med dér, hvor vi kan flytte noget, og hvor samarbejdet gør os tryggere og mere robuste.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Ukraine kæmper ikke kun for sig selv. De kæmper for Europas frihed og for et princip om, at grænser ikke flyttes med våben. Derfor skal Danmark fortsætte med at være blandt dem, der yder mest støtte. Både militært, økonomisk og humanitært. Hvis Rusland får succes, bliver Europa mere utrygt, og så er der pludselig ikke langt til lille Danmarks grænse. Samtidig skal vi presse på for, at Europa tager et større ansvar samlet. Hjælpen skal være langsigtet og koordineret, så Ukraine kan holde stand nu og få en reel mulighed for at genopbygge bagefter.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Et godt måltid i skolen kan gøre en reel forskel. Det giver mere ro i klassen, bedre trivsel og bedre forudsætninger for at lære, især for børn der ikke altid får et ordentligt måltid med hjemmefra. Men det skal laves ordentligt. Det må ikke blive en ufleksibel løsning eller et nyt bureaukrati, der stjæler tid og penge fra undervisningen. Kommuner og skoler skal have frihed til at vælge en model, der passer lokalt. Jeg ser det som noget, vi bør bygge op trin for trin. Start med de steder, hvor behovet er størst, og sørg for at kvalitet, økonomi og logistik hænger sammen, før vi gør det til en fast ordning overalt.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Alt for mange børn mistrives i dag, og trivselskrisen kan mærkes helt ned i de mindste klasser. Skolestarten opleves for mange som en brat overgang fra børnehavens mindre fællesskaber til større klasser med mere uro og færre voksne. Vi ser mere vold og udadreagerende adfærd, flere forstyrrelser i undervisningen og flere børn med langvarigt skolefravær. Og alt for mange består stadig ikke dansk og matematik. Som lærer og med mange års erfaring fra arbejdet med børn, læring og trivsel ved jeg, at tid og nærvær betyder alt. Små klasser giver ro, relationer og mulighed for tidlig hjælp. Derfor skal vi investere massivt i folkeskolen. Og det skal ske sammen med kommunerne, de faglige organisationer og forældrene, så vi får en model og et tempo, der virker i praksis og kan mærkes hurtigt i klasselokalet.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Danmark skal være et godt land at drive virksomhed i. Men jeg er ikke overbevist om, at en lavere selskabsskat er det vigtigste greb lige nu. Hvis vi vil styrke dansk erhvervsliv, får vi ofte mere ud af at investere i uddannelse, forskning, grøn omstilling og en infrastruktur, der virker. Det er det, der gør os konkurrencedygtige på langt sigt. Samtidig skal vi sikre fair vilkår. Virksomheder skal bidrage til fællesskabet, og vi skal være hårde mod dem, der omgår reglerne eller flytter overskud ud af landet. Hvis vi ændrer noget, skal det være målrettet og tydeligt koblet til job og investeringer i Danmark.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Arbejde skal kunne betale sig, og vi skal hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet. Men vi har i forvejen presset nogle af de mest svage, sårbare og udsatte alt for meget, og mange har det ekstremt stramt. For mange handler det ikke om manglende vilje. Det handler om sygdom, psykisk mistrivsel, manglende uddannelse eller et liv, der er væltet. Og når der er børn involveret, rammer det ikke kun den voksne. Det rammer hele familien. Vi får mest ud af at investere i vejen tilbage. Mere hjælp tæt på, opkvalificering, praktik og reelle muligheder for at komme i job. Det er sådan vi skaber flere i arbejde uden at gøre bunden i samfundet fattigere.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Mange seniorer har erfaring og kompetencer, som arbejdspladserne har brug for. Hvis man har lyst og helbred til det, skal det være nemmere og mere attraktivt at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det kræver fleksibilitet. Flere skal kunne gå ned i tid, skifte spor, få mere skånsomme opgaver eller bruge deres erfaring som mentor. Og så skal det kunne betale sig, uden at man bliver straffet af rigide regler. Samtidig skal det altid være et valg. Nogle har haft et langt og hårdt arbejdsliv og skal kunne trække sig tilbage med værdighed. Pointen er ikke at presse nogen. Pointen er at give dem, der gerne vil, bedre muligheder for at blive.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Vi skal have meget mere vedvarende energi, og solceller er en vigtig del af løsningen. Men vi skal bruge arealerne klogt. Førstevalg bør være tage, parkeringsarealer, industriområder og andre allerede påvirkede steder. Der er et stort, oplagt potentiale, som vi ikke har udnyttet nok endnu. Der kan være tilfælde, hvor solceller på åbent land giver mening, men det skal planlægges med omtanke. Vi skal undgå at ødelægge natur og værdifuld jord, stille krav til naturhensyn og sikre lokal opbakning, også ved at lokalsamfund får en andel i gevinsten.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Vi skal have mere vedvarende energi, og vindmøller er en vigtig del af løsningen. Men vi får ikke en holdbar grøn omstilling ved at overhøre mennesker, der bliver direkte berørt. Det rigtige er at planlægge klogt fra start. Placere møller med omtanke, for eksempel langs større infrastrukturanlæg som motorveje og i områder, hvor påvirkningen er mindre. Og inddrage lokalt tidligt og ordentligt. Samtidig skal lokalsamfund have en reel andel i gevinsten. Når man lægger landskab til den grønne omstilling, skal man også kunne mærke fordelene lokalt, både økonomisk og i lokale forbedringer. Det gør det nemmere at få opbakning og komme hurtigere i mål.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Naturen i Danmark er presset, og biodiversitetskrisen er reel. Hvis vi vil give vores børn og børnebørn et land med fuglesang, vilde blomster og levende skove, skal vi give naturen mere plads. Flere naturnationalparker kan være en vigtig del af løsningen, hvis de får lov at være natur på naturens præmisser. Mere sammenhængende arealer, mindre intensiv drift og mere plads til vilde processer. Men det skal gøres ordentligt og med respekt for dem, der bor tæt på. Der skal være lokal inddragelse og en klar plan for, hvordan vi både beskytter naturen og sikrer adgang og gode oplevelser. Når vi gør det rigtigt, kan naturnationalparker blive noget, hele lokalsamfund kan være stolte af.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Kriminelle udlændinge skal udvises. Hvis man gæster Danmark og begår alvorlig kriminalitet, skal man ikke have lov at blive. Men jeg ønsker ikke en kurs, hvor Danmark bare tilsidesætter konventioner og retsprincipper. Retsstaten gælder også, når det er svært, og vi skal ikke åbne for vilkårlighed. Vi skal i stedet bruge alle muligheder i reglerne og stramme praksis, så langt vi kan. Og hvis reglerne i dag spænder ben for en rimelig udvisning af farlige kriminelle, skal vi arbejde for at ændre dem i fællesskab med andre europæiske lande som er det Mette Frederiksen har stået i spidsen for. Det giver en stærkere og mere holdbar løsning.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Vi skal have en udlændingepolitik, der er stram, retfærdig og konsekvent. Og vi skal være meget tydelige over for mennesker, der udøver vold, trusler eller social kontrol. Mænd der udøver vold og undertrykker deres hustru eller børn, hører ikke hjemme her. De skal kunne udvises, og det skal være lettere at gribe ind. Samtidig skal vi beskytte dem, der er udsat. Kvinder og børn skal ikke straffes dobbelt, fordi det er manden der har ødelagt det. De skal have stærkere rettigheder og bedre mulighed for at blive i Danmark, også hvis manden udvises og deres opholdsgrundlag ellers falder bort. Det er sådan vi både holder fast i en stram linje og står på børns og kvinders side.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Dansk statsborgerskab er ikke bare et papir. Det er adgang til fællesskabet og til at få medbestemmelse. Derfor skal der være klare krav til sprog, samfundsforståelse og at man bidrager og overholder loven. Når det er sagt, skal systemet også være ordentligt. Reglerne skal være gennemskuelige, og sagsbehandlingen skal være fair og uden urimelige ventetider. Hvis man lever op til kravene, skal man ikke mødes af unødigt bøvl. Det handler om at holde fast i, at statsborgerskab er noget særligt, men samtidig behandle mennesker anstændigt og skabe et system, der fungerer.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Vi kommer til at bruge mere teknologi i ældreplejen, og robotter kan være en hjælp, hvis de frigør tid til mere nærvær og bedre omsorg. Men det må ikke blive en undskyldning for at skubbe ansvaret over på de pårørende. Det offentlige har ansvar for en værdig ældrepleje med faglighed og tid nok, også når livet bliver svært. Pårørende skal kunne være familie, ikke ekstra personale. Teknologi skal støtte den professionelle indsats, ikke erstatte den.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Der er pensionister, som stadig vender hver krone, og som mærker prisstigningerne direkte. Dem skal vi hjælpe. Jeg kan godt støtte en højere ældrecheck, hvis den målrettes dem, der har mindst at leve for. Hjælpen skal ramme rigtigt og ikke blive en generel ordning, der også går til dem, der ikke har behov. Samtidig må det ikke blive en erstatning for god velfærd. Det vigtigste er en værdig ældrepleje og et sundhedsvæsen, der fungerer, så man kan være tryg som ældre.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Uddannelse skal være en reel mulighed, uanset hvor man bor. For mange unge er transport, økonomi og lange dage en barriere, og så risikerer vi, at de vælger uddannelse fra, før de overhovedet er kommet i gang. Det gælder fx unge fra Kjellerup og Ans. Derfor skal der være ungdomsuddannelser tættere på, eller ordentlige muligheder for at bo og leve, når man tager uddannelse. Det gælder både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Det handler også om lokalsamfund. Når unge kan uddanne sig i nærheden, bliver flere hængende, flere får fodfæste i arbejdsmarkedet, og vi styrker livet uden for de største byer. Og så er det en investering i, at flere kommer godt videre, i stedet for at falde ud på grund af afstand og praktik.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Vi har brug for flere med professionsuddannelser. Vi mangler blandt andet sygeplejersker, pædagoger og lærere, som får både velfærden og hverdagen til at fungere. Men det er ikke et enten eller. Professionsuddannelser og universitetsuddannelser er lige vigtige og skal have samme respekt. Vi har brug for både dem, der forsker og udvikler, og dem, der omsætter viden til praksis tæt på mennesker. Derfor skal vi styrke professionsuddannelserne. Mere kvalitet i uddannelsen og praktikken, bedre rammer og stærkere overgang til job. Så bliver det et naturligt førstevalg for flere, uden at vi taler nogen uddannelsesvej ned.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Kulturen skal være tæt på mennesker, uanset om man bor i København,, Silkeborg, eller Ans. Og jeg kan godt forstå oplevelsen af, at alt for meget kulturstøtte ender i hovedstaden. Vi skal have en bedre balance, så flere kan møde teater, musik, museer og lokale kulturtilbud dér, hvor de bor. Det handler både om fællesskab, dannelse og om at gøre byer og lokalsamfund mere levende. Samtidig skal vi passe på ikke at lave en falsk modsætning. Nogle institutioner har en national rolle, og de skal også kunne fungere. Men når vi prioriterer, skal vi have mere blik for hele landet og sikre, at kultur ikke bliver et storbyprivilegium.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
Eva Borchorst Mejnertz uddyber:
Naturen betyder meget for mange af os, og den gør noget godt for både krop og hoved. Jeg har selv trådt mine barneføder på Fanø, hvor min far er fra. Da jeg var lille, kunne vi gå næsten overalt, og det gav en helt særlig frihed og nærhed til den smukke natur. Senere kom der flere og flere privatskilte op, og pludselig blev store områder lukket af. Jeg vil gerne give flere mulighed for at komme ud i naturen. Mere adgang kan styrke folkesundhed og fællesskab, og det er også en måde at få flere til at værne om naturen. Samtidig skal det ske med respekt. Privat ejendom er privat ejendom, og mennesker skal kunne bo og drive deres jord i fred. Derfor handler det om at finde balancerede løsninger i dialog, så vi får mere fælles natur uden at skabe unødige konflikter.