Gå til indhold
Del kandidaten
Jesper Terp
Gymnasielærer i kemi, biologi og bioteknologi
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Som gymnasielærer møder jeg dagligt de unges bekymring for klimaet. Den bekymring forpligter os voksne til at handle. Derfor stiller jeg op. Jeg vil kæmpe for: - En ambitiøs grøn omstilling med energiparker, der både sikrer vedvarende energi, mere vild natur og rent drikkevand. - En stærk kernevelfærd, hvor vi sikrer bedre normeringer for vores børn og en værdig ældrepleje med tid til omsorg. - En kommune i balance, hvor vi investerer i alle lokalsamfund, og styrker kulturtilbud samt den kollektive trafik. Du skal stemme på mig, hvis du ønsker en ny stemme i byrådet, der bygger på en naturfaglig viden, et pædagogisk hjerte og et dybt socialt engagement. En stemme, der ser løsninger i stedet for modsætninger, og som insisterer på, at vi skaber den bedste fremtid for vores børn ved at handle ansvarligt og solidarisk i dag

Politisk karriere
2026-nu · Byrådsmedlem · Assens Kommune
2021-nu · Formand
Erhvervskarriere
2020-nu · Gymnasielærer i Kemi · eGUX (online uddannelse) · GUX Sisimiut (Grønland)
2011-nu · Gymnasielærer i Kemi, Biologi og Bioteknologi · Odense Katedralskole
Uddannelse
2004-2011 · Cand. Scient. · Major Kemi, minor biologi · SDU
1
For at styrke sammenhængskraften er det nødvendigt at skabe en bedre balance i hvilke byer. de kommunale initiativer iværksættes i.
Jesper Terp uddyber:
Assens er hovedby, men kommunens styrke ligger i alle vores bysamfund. Det er afgørende, at vi ikke glemmer centerbyerne, og at vi tænker decentralt – f.eks. ved at placere arrangementer for unge i Glamsbjerg, hvor uddannelserne ligger.
2
Det er vigtigere at få renoveret kommunens eksisterende veje end at prioritere nye cykelstier.
Jesper Terp uddyber:
Det er sund fornuft at vedligeholde vores veje, da det er billigere end at genopbygge dem. Men vores primære investering skal gå til de bløde trafikanter og den kollektive trafik. Bedre vilkår for cyklister og buspassagerer er en investering i folkesundhed og grøn omstilling, som samtidig mindsker sliddet på vejene.
3
Søren Steen Andersen er for magtfuld som borgmester i Assens Kommune
Jesper Terp uddyber:
Min kritik går ikke så meget på personen, men på den politiske proces. Når ansvarsområder spredes tyndt ud, centraliseres magten reelt i økonomiudvalget. Samtidig ser vi budgetudspil, hvor grønne mærkesager holdes ude, så de kan bruges som forhandlings-valuta. Det er en ineffektiv proces, der resulterer i, at vi halter bagefter på klima og prioriterer udstykninger over velfærd.
4
Det er unødvendigt, at Assens Kommune bruger ressourcer på at markedsføre sig som et dejligt sted at flytte hen
Jesper Terp uddyber:
Den bedste markedsføring er virkeligheden! Det, der for alvor får folk til at flytte til en kommune, er gode skoler, et rigt kulturliv og en værdig ældrepleje. Det er dér, vi skal investere ressourcerne, så vi har noget reelt at markedsføre.
5
Kommunen skal - på bekostning af andre kommunale områder - afsætte flere penge til at hjælpe langtidledige tilbage i job
Jesper Terp uddyber:
Vi har lokale borgere, både ufaglærte og unge, som står uden for arbejdsmarkedet. En investering i jobcentrenes indsats for at hjælpe dem i job er den rigtige og mest socialt ansvarlige vej at gå. At få mennesker som kan arbejde i job, er en god investering i både livskvalitet og kommunens økonomi.
6
Assens er en god kommune at blive gammel i
Jesper Terp uddyber:
Vores plejepersonale gør et fantastisk stykke arbejde, men politisk er ældreområdet voldsomt underprioriteret. Assens ligger i den tunge ende blandt landets kommuner, hvad angår udgifter pr. ældre, og det serviceniveau kan og skal vi gøre bedre. Det må godt være sjovt og givende at gå på arbejde i ældreplejen, og ikke en pligt til at optimere.
7
Politikerne skal træffe beslutninger, der i endnu højere grad gør Assens by til en turistby. Det vil blandt andet fremtidssikre handelslivet.
Jesper Terp uddyber:
Turisme er en gevinst, og projekter som forbedring af fiskeri samt Kyst- og Lystfiskercenteret er positive. Men vi skal passe på, at fokus på turisme ikke overskygger behovene for borgerne i hele kommunen, og at udviklingen sker på en bæredygtig måde.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Jesper Terp uddyber:
Kvalitet koster. og vi kan ikke effektivisere mere uden at det går ud over kvaliteten. Hvis vi vil have bedre normeringer i daginstitutionerne, en værdig ældrepleje og gode skoler, så kræver det, at vi investerer i vores fællesskab. Det er jeg parat til, og skatten er det mest solidariske redskab, vi har til det. Dog vil jeg helst se på beskatning af fx ejeboliger, så de laveste indkomstgrupper ikke rammes så hårdt.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Jesper Terp uddyber:
Nej! Vores velfærd er allerede presset til det yderste. Yderligere besparelser vil ramme vores børn, vores ældre og vores fællesskab hårdt. Vi skal investere, ikke afvikle. Jeg kunne dog godt tænke mig at kigge på beskatningen, således at den ramte mindre socialt skævt.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jesper Terp uddyber:
For min familie har det været en økonomisk prioritering at jeg stiller op. Jeg er gået ned i tid på mit faste job for at have tid til byrådsarbejdet, og det vederlag man modtager, dækker ikke det tab. Det er et valg, min familie og jeg har truffet, fordi de sager, jeg kæmper for, er vigtigere end pengene. Men det illustrerer en generel udfordring: Hvis vi vil sikre, at folk med almindelige jobs og familier også kan deltage aktivt i lokaldemokratiet, skal vi sikre, at økonomi ikke bliver en barriere.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jesper Terp uddyber:
Igen et spørgsmål med mærkelige præmisser og falske modsætninger. Vi skal ikke stille vores børn op mod hinanden. At hjælpe elever med særlige behov er en kerneopgave, men løsningen er ikke at tage ressourcer fra deres klassekammerater. Løsningen er at løfte hele skoleområdet med flere midler, så der er nok til alle. Det er en nødvendig investering i børns trivsel og læring, og den er godt givet ud på sigt.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jesper Terp uddyber:
Ja der er for få, også selvom Assens opfylder reglerne for minimumsnormeringer. Det handler om hvordan man regner på tallene, hvis en pædagog er syg, og der kommer en vikar, så tælles begge to med i normeringen, selvom børnene ikke har haft to pædagoger til rådighed. Det kan have direkte konsekvenser for vores børns trivsel og udvikling. Vi skal have indført reelle minimumsnormeringer, så vi kan sikre en tryg og pædagogisk stimulerende hverdag for de mindste. Det er en af de vigtigste investeringer, vi kan lave.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jesper Terp uddyber:
Ja, en klasse med 25 elever i indskolingen er ikke optimalt for læring og trivsel. Her skal vi have færre elever pr. voksen. Det er en afgørende investering i vores børns fremtid, som jeg vil prioritere meget højt.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jesper Terp uddyber:
Dette er en falsk modsætning! Vi skal bruge velfærdsteknologi klogt, så den frigør personalets tid fra praktiske gøremål. Den frigjorte tid skal så bruges på netop det, teknologien ikke kan erstatte: menneskelig omsorg og nærvær, de såkaldte varme hænder.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jesper Terp uddyber:
Ældrepleje er ikke en forretning men et fælles ansvar. Erfaringen viser, at konkurrence ofte fører til et pres på løn- og arbejdsvilkår. De skattekroner, vi investerer i velfærd, skal gå til pleje og omsorg for borgerne, ikke til profit for private virksomheder.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jesper Terp uddyber:
Frivillighed og selvbestemmelse er helt afgørende. Velfærdsteknologi skal være et tilbud, der kan lette hverdagen, aldrig en tvungen løsning, der fjerner den vigtige menneskelige kontakt. Den enkeltes værdighed og ønske skal altid komme først. Når det så er sagt, så vil brug af velfærdsteknologier kunne frigøre plejere til mere relevante opgaver end fx støvsugning, og her skal vi sørge for, at det ikke bliver en spareøvelse, men et løft af ældreplejen.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Jesper Terp uddyber:
Dette er en helt forkert måde at stille sagen op på! - en klassisk falsk modsætning. Genoptræning og forebyggelse er to sider af samme sag og skal ikke spilles ud mod hinanden. En stærk forebyggende indsats kan på sigt mindske behovet for dyr genoptræning. Og en effektiv genoptræning forebygger, at borgere mister funktionsevne og får brug for endnu mere hjælp. Vi skal ikke flytte penge fra ét vigtigt område til et andet; vi skal anerkende, at hele det nære sundhedsvæsen er en afgørende investering, som skal løftes samlet.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jesper Terp uddyber:
Vores bymidter skal være for mennesker. Mindre biltrafik skaber mere tryghed, renere luft og et bedre byliv. Det skal selvfølgelig ske i balance, så der stadig er adgang for beboere og handlende, men prioriteringen skal være klar: mennesker først, så biler.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Jesper Terp uddyber:
At bygge indad i byerne er ofte en god måde at skabe plads til flere naturområder og samtidig skabe mere liv i bymidterne. Det skal dog ske med høj kvalitet, gerne med krav til bæredygtighed og arkitektur, så vi sikrer, at der stadig er grønne åndehuller og plads til fællesskab.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jesper Terp uddyber:
Vi skal nå vores klimamål, og det kræver flere anlæg til vedvarende energi. Men det skal ske intelligent og med respekt for naboer. Løsningen er at samle anlæg i energiparker, hvor vi samtidig kan beskytte drikkevand og skabe ny natur, og så skal lokalområdet have glæde af overskud fra energiparkerne.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jesper Terp uddyber:
Den reelle udgift ligger i at lade være med at klimaoptimere bygninger. At bygge klimavenligt er en langsigtet investering, der sparer os for langt større omkostninger i fremtiden. Som kommune skal vi gå forrest og sætte standarden højt.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jesper Terp uddyber:
Vækst for vækstens skyld er meningsløst og en af årsagerne til klimasituationen vi står i. Vi skal stræbe efter en bæredygtig udvikling, hvor velfærd, klima, miljø og ikke mindst livskvalitet er forudsætningerne for et stærkt samfund. Så vil de pres som spørgsmålet lægger op til ikke opstå. Vi skal ikke ofrer vores værdier for at opnå et bestemt vækstmål.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jesper Terp uddyber:
Tværtimod! Vores natur er under pres, og vi har en pligt til at beskytte den for fremtidige generationer. Der er masser af tomme grunde og landbrugsarealer med lav naturværdi, vi kan bygge på, uden at vi behøver at inddrage vores værdifulde grønne områder.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jesper Terp uddyber:
Jeg mener, at når man er folkevalgt, så er man forpligtet til at lytte til borgerne og pleje deres interesser så godt som muligt. Derfor er det også nødvendigt at vi forsøger at trække politikken ud af rådhuset og ind i lokalområderne, som det allerede sker ved møder med lokalrådene. At jeg så kan se på Assens Facebookside, at der er folk som ikke føler sig hørt, gør mig da trist, det er absolut ikke meningen.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jesper Terp uddyber:
Jeg mener at kommunen har et stort ansvar som bevidst forbruger. Jeg så gerne, at vi i langt højere grad brugte vores indkøb aktivt til at understøtte vores værdier, uanset om det handler om klima, etik eller at foretrække sikre europæiske IT-løsninger.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jesper Terp uddyber:
Et levende kulturliv er afgørende for et godt samfund. Men når vi skal prioritere, kommer kernevelfærden først. Jeg vil hellere sikre en ekstra lærer i folkeskolen end et dyrt kunstværk. Støtte til børns adgang til kultur er dog en klar prioritet.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jesper Terp uddyber:
Alle, der bor i vores kommune, er en del af fællesskabet og en potentiel ressource. Vores opgave er at sikre god integration og skabe de muligheder, der skal til, for at alle kan bidrage med det, de kan på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet.