Det er ikke så sort og hvidt som det fremstilles. Børn skal have skoletilbud som de kan rumme, og som kan rumme dem. Det fremgår af FNs børnekonvention, og handicapkonvention, at børn skal have individuelt tilpassede skoletilbud. Det betyder ikke at man skal bygge en skole til hvert barn, med at børnenes behov, for at kunne lykkedes, skal opfyldes. Der findes gode og bæredygtige inklusionsordninger, men inklusion er ikke et et mål i sig selv, som de facto gavner børn. Inklusion er en god ting, når børnene oplever succes, i forbindelse med deres skolegang. Det gælder ikke kun i forhold til inklusion, men til alle børn. Den her os mod dem retorik er uhørt i 2025, og inklusion mod ikke inklusion er gammel vin på nye flasker. Børn skal mødes efter behov. Det behøver ikke være hverken dyrt eller besværligt, men det kræver selvfølgelig en regulær indsats.

Ja, og hvor mange ressourcer? Alene det, at man som borger, eller presse, ikke kan oplyses om de egentlige udgifter burde få alle borgere op ad stolen. Klimafesten koster måske 2.5 millioner kroner, eller måske 12 millioner kroner. Et alment skoletilbud koster til sammenligning 85000 kroner. Dem kan man altså få mange af for 12 millioner.

Middelfarts natur er noget særligt, den skal vi værne om.

Vi investerer i en shuttlebus til turisterne i Middelfart midtby, men kan kan ikke komme fra Båring, med bus, til koncert på Tråden …

Hvad er vores return on investment? Man møder ofte det det - næsten eneste - argument for afholdelse, nemlig at Klimafesten trækker kunder til butikkerne. Man kunne tage de 2.5 - 12 millioner kroner, og dele dem ud på butikkerne, så tror jeg de fleste butikker ville være tilfreds med den løsning. Hvad betyder det at være en klimakommune? Århus kommune er f.eks. i gang med et omfattende solcellesystem, og det ved jeg, selvom jeg ikke bor i Århus. Hvad er Middelfarts pendant? Tre dages debatoplæg? Der er ingen evidens for, at klimaet eller byen vinder på at vi afholder Klimafest.

Man kunne også nedlægge Klimafesten og andre prestigeprojekter for at finde penge. Skatten er ikke det første område jeg ville se på.

Økonomien skal omlægges.

Politik skal ikke være noget man går ind i på baggrund af økonomiske hensyn.

Hvorfor skal det igen være enten eller? Børn skal have et skoletilbud som de kan vokse og lære i. "Særligt udfordrede børn"? Hvis man mener, om børn i kørestol, skal have en rampe, selvom det så betyder, at der er så må være hul i nettet på fodboldmålet, så ja. Særlige behov handler ikke kun om økonomi, det handler om tilpasning, pædagogik og viden. Man burde nok kunne opstille skoletilbud, som kan rumme alle børn uden at den ene gruppes tilstedeværelse skal være på bekostning af den anden. Den her gøgeungeretorik, om at børn med særlige behov udsulter kommunernes økonomi, og tager ressourcerne fra de almene børn fremmer på ingen måde debatten. Man har opbygget et skolesystem, hvor man følger samme opskrift som for 30 år siden, men med 30% så mange børn i samme klasse. Så vil man gerne give de børn, som ikke kan rumme et sådant miljø, skylden for, at skolerne ikke fungerer. Selvfølgelig skal man hjælpe mennesker, som har brug for det.

Det er et problem på Landsplan, men en undersøgelse, offentliggjort på BUPLs hjemmeside kunne dog oplyse at vi har blandt de fire ringeste kommuner på området. Det synes jeg ikke vi skal være stolte af.

Al erfaring viser, at store klasser medfører øget mistrivsel og ringe inklusion, så selvfølgelig skal klasserne være mindre. Det sagt, så skal der også være uddannet personale, som formår at skabe et godt og stabilt undervisningsmiljø.

Teknologi er godt, men kun hvis det gavner og brugerne kan se sig selv i det. Det skal ikke trækkes nedover hovedet på nogen. Ligesom med skolerne så skal teknologi og tilbud selvfølgelig matche brugernes behov. Det her med det ene eller det andet, det afhænger jo af situationen og de enkelte tilfælde. Når jeg tænker på hvordan NemID, Borger, Sundhed.dk osv. fungerer i dag, så ved jeg ikke om jeg nødvendigvis ønsker mere af det samme. Hvis teknologien udvikler sig i en retning hvor det giver mening, og ikke belaster miljøet, som AI gør, så er den velkommen for mit vedkommende.

Nu har vi efterhånden set mange historier om bosteder, som udnytter systemet, og job-aktører, som lukrer på svage borgere. Jeg synes man skal være meget varsom omkring private tiltag.

Den bedste velfærd opnår man som regel ved borgerinddragelse, det være sig støvsugere og andet.

Det bliver meget sort/hvid nu igen. Det kunne også være der kan laves en omlægning, så det ikke skal være det ene eller det andet.

Prøver vi at tage livet af byen? Midtbyen er i forvejen halvdød, grundet manglende parkering, lad os da endelig ikke forværre den situation. Vi behøver jo ikke omdanne Østergade til en trespors motorvej, men der må være en mellemvej. De lokale erhvervsdrivende skal da have mulighed for at få kunder i butikken.

Hvis det giver mening. Men, det skal ikke være borgere til last, via f.eks. ejendomsværdiforringelser. Der findes letvægtsolceller, som kan monteres på taget at offentlige bygninger, og man kunne jo starte der. Vindmøller i havet er også en løsning.

Mener man i forbindelse med opførelsen eller drift? Det nytter jo ikke noget at bygge et driftmæssigt klimavenligt byggeri, hvis man anvender byggemetoder som er langt mere forurenende end ellers.

Igen en meget kompleks problemstilling, som man forsøger at destillere. Tingene skal passe sammen.

De grønne områder er meget særligt for Middelfart Kommune, dem skal vi værne om.

Det må være borgernes valg. Jeg har min holdning, men det skal ikke være en kommunal opgave at bestemme om borgere skal, eller ikke skal, synes om Israel.

Spørgsmålet er diffust. Hvis man mener at skabe rammer, som f.eks. øvelokaler, så ja, foreninger er velkommen, det står alle frit for at skabe en forening, og det indebærer en grad af berettigelse til kommunal støtte.

Jeg arbejder selv sammen med flygtninge fra bl.a. Ukraine, det giver en mangfoldighed og en kulturel diversitet som jeg synes er velkommen.