Jeg er far til en dreng med funktionsnedsættelser. De sidste tre år har jeg oplevet, hvordan han systematisk udstødes af samfundet. Jeg har mødt dyneløfteri, trusler og pres for at finde egne løsninger, fordi de fagfolk, der burde være eksperter, ikke magter opgaven. Mine løsninger er afvist af både forvaltning og byrådet, og jeg har endda set skoler udnytte min søn økonomisk. Når jeg ser forskellen på mine to sønners muligheder for at deltage i samfundet, så ønsker jeg at gøre alt hvad jeg kan for ændre forholdene. Kommunerne svigter borgerne, bryder loven og sylter kerneopgaven, nemlig borgernær velfærd. Derfor kæmper jeg for retssikkerhed, værdighed og de mindste borgere. Jeg mener, at vi som borgere i et samfund så rigt på muligheder som det danske, alle bærer et solidarisk ansvar.