Jeg tror at offentlig transport står overfor en stor ændring; selvkørende enheder til transport af mennesker fra lokalitet til lokalitet vil blive meget mere udbredt om få år. Vi er langt forbi det punkt hvor mennesker vil vælge bybussen til, folk kigger efter individuelle løsninger som passer, så præcist som muligt, til den enkeltes behov.

At sikre at trafikken kan afvikles på en hensigtsmæssig måde giver god mening, det er ikke produktivt at folk sidder i lange køer på vej til og fra arbejde. Vores infrastruktur skal udvikles intelligent, og en omfartsvej Nord kan være en del af løsningen.

En hal der kan måle sig med de nationale overdækkede arenaer der allerede findes, er ikke aktuelt i Horsens for nuværende. Det er kæmpe summer der skal investeres, og det er sjældent at de eksisterende arenaer er fuldt udnyttet. Det giver ikke mening at bygge en national arena mere. I Horsens kan der være for få hal-timer til rådighed for bredde-idrætten, og det kan give mening at bygge endnu en hal til det formål ved Forum Horsens, men ingen kæmpe-arena.

Det er jeg enig i, der skal være let adgang til byens handlende, vi har behov for at bevare den levende by-midte og kunderne skal have let adgang til parkering. Flere parkeringspladser kan meget fint være i et eller flere parkeringshuse, et OPP (Offentligt Privat Partnerskab) kan godt være en løsning til at etablere flere P-pladser

Den personlige hygiejne er så tæt forbundet med velvære at det skal være en mulighed for den enkelte. Man skal ikke være forpligtiget til at tage imod, men det er et tilbud.

Horsens Kommune har allerede en bred vifte af kulturelle tilbud. Vi er, som kommune, pænt placeret i danskernes bevidsthed som en by med fine kulturelle tilbud.

Den enkelte familie skal have mulighed for at tilpasse sit valg af dagtilbud efter behov, og skal kun betale efter forbrug.

Det kan ikke være rigtigt at alle forøgelser af serviceniveauer altid starter med at efterspørge flere penge. Har vi som kommune udgifter som ikke skaber tilstrækkelig værdi, kan vi stoppe aktiviter som ikke bidrager positivt, findes der administrative opgaver som reelt set ikke behøves. Jeg er helt sikker på at der er ressourcer der kan flyttes fra "kolde hænder" til øget serviceniveau. Men det kræver en særlig og vanskelig selvkritisk tilgang fra hele den kommunale medarbejderskare.

Jeg er stærkt overbevist om at frisættelse af daginstitutioner, skoler og ældreplejen, hvor meningfyldte beslutninger træffes lokalt, som passer til lokale forhold og som sender ansvaret ud til de enkelte institutioner vil give en slankere administration. Den form for besparelse er jeg stor tilhænger af, og hvis det kan udmøntes i at vi henter færre penge hos borgerne, så er det meget velkomment. Kommuneskatten er penge vi forvalter for borgerne, det skal man have stor respekt for.

Hvis forudsætningen for at få engagerede borgere til at stille op til kommunalbestyrelsen er en højere (og pensionsgivende) løn, så er det bestemt en overvejelse værd. Men hvis konsekvensen er flere levebrødspolitikere så skal man være forsigtig. Jeg mener at den løn som kommunalpolitikere får, ligger relativt lavt i forhold til den arbejdsbyrde en velforberedt indsats til udvalgsmøder og byrådsmøder kræver.

Skolen og hele systemet omkring vores børn og unge er uendeligt vigtigt. Jeg synes det er vigtigt, og at det har en værdi, at børn går i skole med de børn de leger med på vejen derhjemme. Men skolen skal ikke partout have alle børnene i eet og samme klasserum. Der findes børn som skal have en anden skoleform end hvad vi ser som "den normale skole", men det skal vores folkeskole kunne levere på, uden at det tager fokus fra de øvrige elever. Praktisk undervisning mere end "bagdel-til-bænk"-undervisning skal være muligt i en moderne folkeskole.

Helt enig, udfordringen ligger i at udbuddet af personale til disse jobs er for lavt. Det er vanskeligt at hyre tilstrækkeligt med kvalificerede pædagoger og pædagogiske assistenter.

En lavere klassekvotient vil skabe et bedre læringsmiljø, og øge mulighederne for lærerne for at skabe et godt klasse-og undervisnings-miljø. Men organiseringen af klasserne er ikke en central beslutning, frisæt skolerne og lad skoleledelsen lave de bedste lokale løsninger. Rammer og økonomi er et kommunalt anliggende, planlægning og ledelse er en lokal og decentral opgave. Vi skal give tilliden og ledelsesretten tilbage til den enkelte skole.

Det er vigtigt for mig at de der har hjælp behov, også får den nødvendige hjælp. Menneskelig kontakt er vigtig for os alle, så det skal der være plads til, men hvis rengøring eller indkøb/vareudbringning kan leveres af automatiserede løsninger kan "varme hænder" frigøres på den måde.

Jeg er overbevist om at kokurrence på serviceområdet er godt; flere udbydere vil gavne kavaliteten, hvis udbudsmaterialet er grundigt og velovervejet. Hvis vi som kommune forstår at lave et velskrevet og detaljeret udbudsmateriale vil leverancen og servicen også have et højt niveau.

I videst mulig udstrækning skal løsninger afstemmes med den ældres egne ønsker. Indflydelse er livskvalitet.

Genoptræning er vejen til at være selvhjulpen i videst mulig udstrækning. Det giver selvværd, det giver mulighed for at bidrage til fællesskabet og det øger livskvaliteten. Forebyggelse er jo et forsøg på at forhindre at folk får behov for genoptræning, så det ene kan ikke erstatte det andet.

Hvis jeg ønsker et aktivt handelsliv i bymidten er jeg nødt til at give kunderne adgang til bymidten, parkering centralt er en vigtig forudsætning for det. Hvis vi spærrer byen af for billisterne presser vi kunderne til at handle i stormagasiner med parkering ved stedet eller vi sender vores Horsens-kunder til Kolding Storcenter eller lignende handels-centre.

Jeg er stærk tilhænger af den enkeltes frie valg, vores bolig og erhvervs udvikling skal tilgodese den efterspørgsel der er.

Nej, den grønne omstilling er vigtig, men at mene at een eller to enkelte vindmøller hist eller her løser den kommunale energiforsyning er naivt. Fælleskommunale eller regionale løsninger bør understøttes fra nationalt hold, større samlede tværkommunale områder kan give mening. Løsninger i folks baghaver er dårlige løsninger.

Med den moderne teknologi der udvikles og produceres, også i Danmark, kan kommunen godt deltage i at demonstrere innovative løsninger og gode tiltag. Dyrere løsninger bør give en billigere drift og klimaforbedringer har i en moderne kommune også en værdi

Vækst er en forudsætning for fortsat udvikling af vores kommune, folk der vælger Horsens til er et udtryk for at vi er en attraktiv kommune, det skal vi vedblive at være.

Jeg tror at erhvervs- og boligbyggerier er en vigtig prioritet for kommunes fortsatte sunde drift. Det skal gøres i harmoni med naturen, og vi skal sikre grønne områder, natur-perler og attraktive åndehuller, men erhverv og bosætning er forudsætningen for at vores kommune har det godt.

Der er set utallige eksempler på at borgere har afgivet meget lødige og velargumenterede høringssvar, hvor der ikke er flyttet et eneste komma i de pågældende planer. Høringer er en pligt man som planmyndighed har, men det er ikke en pligt at ændre planerne efter høringssvarene. Effekten af borgernes høringssvar bør kunne ses i de godkendte planer. Ikke sådan at alle høringssvar skal efterkommes, men man må aldrig, som borger, opleve at høringssvar er ligegyldige.

Det giver ingen mening at kommunen fører udenrigspolitik, vi passer vores kommunale forretning og sørger for at vores indkøb har den rette kvalitet i forhold til prisen. Hvis der er nationale sanktioner i forhold til visse varegrupper eller områder efterlever vi naturligvis det.

Vi har et varieret og bredt kultur- og kunstmiljø i Horsens, kommunen understøtter det på en fin måde. Jeg tror at nuværende niveau er meget fint afstemt med de forventninger borgerne har. Man kan altid bruge flere penge, men der findes mere primære opgaver for kommunen.

Vi skal stille klare krav og have klare forventninger til dem der vælger at komme til Danmark. Nogen mestring af det danske sprog kan være een forventning vi har til nye danskere. Retten (og pligten) til at være en del af et arbejdsfællesskab er også en forventning vi har. Det er helt naivt at forestille sig det danske samfund kan fungere uden en vis del udenlandsk arbejdskraft. Vi er allerede nu i en situation hvor udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken i visse brancher; hoteller, restauranter, landbrug og visse dele af industrien. På teknologi-området udgør ikke-danske også en stor del af arbejdsstyrken, og fælles for alle der kommer til Danmark, er en forventning om at man bidrager til fællesskabet.