Gå til indhold
Del kandidaten
Peter Adolfsen Løhmann
Analytiker
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg kender kommunen og er vant til komplekse sager. Nu vil jeg gerne ydmygt virke med evne og ånd og gøre den socialdemokratiske byrådsgruppe bedre. Vi skal have flere uddannede pædagoger og lærere omkring vores børn og mere sundhedsfagligt personale i ældreplejen, meget mindre bil omkring vores skoler, gratis skolemad, stop for landbrug ovenpå vores drikkevand og mobilitet også for den tredjedel, der ikke har bil. Verden truer nu vores friheds lyse skanser. Jeg føler derfor en pligt til at rejse mig trodsigt i vrimlen, ligesom jeg gør som en aktiv del af beredskabet som medlem af Hjemmeværnet. Min personlige mærkesag er mere plads. Til naturen, fodgængere og almene boliger. Naturen skal fylde halvdelen af Aarhus Kommunes areal, dvs. tre gange så meget som i dag. Fodgængerne kommer først, når vi bygger vores by, så ned med hastigheden, så det bliver rart og trygt at gå for især børn og ældre. Og så skal vi også i dyre forstæder have flere gode, almene boliger der er til at betale.

Politisk karriere
2007-2009 · Bestyrelsesmedlem, næstformand, fungerende formand
Tillidsposter
2005-2008 · Bestyrelsesmedlem, næstformand, formand · Frit Forum Aarhus
2006-2007 · Medlem, næstformand · Studienævnet for Statskundskab, Aarhus Universitet
Erhvervskarriere
2013-nu · Konsulent · Sundhed og Omsorg, Økonomi · Aarhus Kommune
2011-2013 · AC-fuldmægtig · Centerledelsens sekretariat · Regionshospitalet Hammel Neurocenter
2010-2011 · AC-fuldmægtig · Sundhed - Plan og Kvalitet · Region Nordjylland
Uddannelse
2003-2010 · Kandidatgrad · Statskundskab · Aarhus Universitet
1
Aarhus Kommune bygger et nyt fodboldstadion, der er blevet meget dyrere end ventet. Hvis det fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Projektet er forhåbentligt reddet inden det kørte helt af skinnerne, fordi projektledelsen var for dårlig. Der er nu lavet en mere realistisk plan for, hvordan fremtidige overskridelser kan blive håndteret. AGF må selv til lommerne, hvis de holder fast i dyre biografsæder og lounges med champagne til deres sponsorer, hvis økonomien endnu engang skrider. Det bliver på alle måder godt for Aarhus, når det engang står færdigt. Vi får et markant bedre fodboldstadion og langt bedre mulighed for at lave store koncertoplevelser til flere. Stadionprojektet har dog desværre også vist, at når det kommer til faciliteter til fodbolden, så betyder de fuldtidsprofessionelle i AGF mere end de 20.000 aarhusianere, der er medlem af en fodboldklub. Der mangler plads og faciliteter til byens andre divisionsklubber, som i øvrigt ofte løfter meget mere for bredden end AGF.
2
Lukningen af Vesterbro Torv var en god idé
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Midtbyen skal først og fremmest være for mennesker, ikke biler. Vesterbro Torv er et godt første skridt i den retning. Aarhus skal være rar at bo, opholde sig og færdes i. Det bliver den med færre biler i bybilledet (hvoraf en hel del bare kører gennem midtbyen) og med lavere fartgrænser. Jeg har selv boet på Nørre Allé, lige ved Grønnegade, og også i den yderste del af Vestergade. Jeg har i alle årene græmmet mig over, hvor trist et "torv" Vesterbro Torv egentlig var. En motortrafikvej med parkeringspladser. Nu er der i stedet plads til mennesker - og mindre støj og uro for både dem der bor der og færdes der til fods og på cykel. Busserne, der skal over Vesterbro Torv, kommer også væsentligt hurtigere frem end før, hvilket gør den kollektive transport mere konkurrencedygtig. Og hjælper de 1 ud af 3 voksne aarhusianere, der slet ikke har en bil. Både busserne og dem uden bil bliver for ofte overset og glemt i debatten.
3
Alle elever i folkeskoler i Aarhus skal tilbydes gratis, sund skolemad.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Det er helt entydigt sådan, at man lærer mindre og har det værre, når maven er tom i stedet for at man er mæt. Og mætte børn laver også mindre uro, så undervisningen bliver bedre for alle. Sverige har haft gratis madordning i skolerne siden 1930erne, så det kan sagtens lade sig gøre. Et af ulighedens grimmeste ansigter er det børnene spiser i skolen - og det har vi en pligt til at gøre noget ved. Vores børn går på Hasle Skole. Skolens ledelse og bestyrelse har kæmpet for skolemadsordninger i flere år. Fordi de ved, hvad det betyder for børnene, der ikke har en madpakke med. Og hvor meget et fællesskab omkring mad ville betyde ikke bare for dem, men alle børnene på skolen. Vi ser desværre også en skarp stigning i overvægt blandt børn og her kan et dagligt sundt måltid også være med til at gøre en forskel. Indfasningen af skolemad kan laves på samme måde som i daginstitutionerne, så betalingen afhænger af indkomst, så dem der ikke har meget ikke skal betale.
4
Der bør opføres fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej, hvor man kører ud til Molslinjen.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Det skal vi, men det er hammervigtigt, at energiproduktionen ikke bare klinger som mønt hos et eller andet kæmpefirma eller rigmand, men at vores energiproduktion er fællesejet af de lokale, der hvor energiproduktionen sker. Danmark har en stolt tradition for vindmøllelaug og den ånd bør genoplives. Der er eksempler i andre dele af landet, hvor opførelsen af fx vindmøller eller solceller årligt giver millioner af kroner til de lokale til at bruge i fx foreningslivet og den slags bør vi efterstræbe mere. Jeg går ind for, at både vindmøllerne på havnen - der ligger på en industrihavn langt fra beboelse og med gode produktionsforhold - og vindmøllerne på Vosnæs bliver opført (hvilket Danmarks Naturfredningsforening i øvrigt også støtter). Vi har travlt, hvis vi med den grønne omstilling skal skabe en bedre by og klode. Derfor dur det ikke, hvis vi som borgere starter med at sige "ikke i min baghave, tak".
5
Aarhus Kommune skal tillade byggeri af flere højhuse? (syv etager og højere)
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Der har afgjort i en periode været bygget for hurtigt, billigt og uden sammenhæng. Men planerne for Pier 3 på Aarhus Ø viser, at man godt kan bygge tæt - forstået sådan at mange mennesker bor i det samme område - uden at det behøves at være voldsomt højt. Aarhus vokser heldigvis. Det er dét, der giver os muligheden for at styrke velfærden. Hvis vi skal have meget mere natur i Aarhus - og det skal vi - så nytter det ikke alene at bygge på "bar mark". Vi skal fortsætte med at bygge mest langs med, hvor letbanen nu og i fremtiden har linjer. Det er bedst for klimaet, maser ikke flere biler ind i byen og så giver det et byliv der i sig selv skaber en rar by som flere har lyst at bo og opholde sig i. Et højhusprojekt kan være enestående og bidrage med noget helt nyt til byen. Derfor mener jeg heller ikke, at vi på forhånd helt skal afskrive muligheden. Men når man bygger (så) højt skal argumenterne for være bedre og skarpere end hidtil - det er fx ikke uden klimaproblemer pga. byggeriet.
6
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Minimumsnormeringer var et skridt i den rigtige retning, så der kommer bedre pædagogisk indhold i vores daginstitutioner, hvilket der er mulighed for, når normeringerne bliver bedre. Meget forskning tyder på, at det i dag er de børn, vi desværre kunne forvente ud fra deres baggrund, som bliver ladt tilbage i udviklingen, og at det allerede "sætter sig" mens de går i daginstitution. Den "tyvstart" flytter desværre med op i skolen og endda i resten af livet. Så det er nødvendigt at se bedre normeringer i daginstitutionerne som én måde at gøre det bedre ved at forebygge svære livsbaner for børn. Når det er sagt handler meget også om ledelse, hvilket vi kan se ved, at det ikke nødvendigvis er de institutioner, hvor der er flest voksne om børnene, hvor børnene trives og udvikler sig bedst og forældrene er mest tilfredse. Ligesom på andre velfærdsområder er lederne helt afgørende for at lykkes bedre og derfor er én vej frem også at understøtte deres arbejde bedre end vi gør i dag.
7
Det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen i Aarhus.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
"Road pricing" bliver, forhåbentlig, i fremtiden en del af løsningen, så den kollektive trafik - der er bedre for klima, trængsel og byliv - bliver mere konkurrencedygtig end i dag. Derfor er det også helt rigtigt med i kommunens mobilitetsplan. Ikke som en bom, men som en intelligent måde at lade betalingen følge trængselsbelasteren. Et lokalt provenu fra "road pricing" skal geninvesteres i bedre kollektiv trafik og cykelforhold, så vi samtidig gør alternativerne til bilen bedre. Det gavner især dem, der ikke har råd til en bil, hvilket er 1 ud af 3 voksne aarhusianere. "Road pricing" kan også anvendes til få spredt de biler, der fortsat har behov for at færdes i midtbyen, bedre ud over dagen, hvis prisen bliver en faktor. Det kan forhåbentlig også skubbe folk mere i retning af parkering i de store parkeringshuse, hvor der typisk kun er 500 meter til de fleste indkøb og tilbud i det inderste af midtbyen, fremfor at parkere ved gaden.
8
Aarhus Kommune skal bruge flere penge på kultur på bekostning af andre kommunale opgaver.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Kultur er også velfærd og det især i en tid, hvor vores samfunds friheds lyse skanser åbenlyst trues. Men jeg vil til enhver tid prioritere skoler og ældrepleje før kultur. Kommunen gør en del for at puste liv i kulturlivet i Aarhus i forvejen, men det må aldrig blive et selvstændigt formål at holde liv i bevillinger i tid og evighed. Jeg så gerne kommunen i højere grad kunne erhverve sig grunde og også bygninger, hvad vi fx gjorde med Amtssygehuset, og som vi også har set på Godsbanen. Begge dele er gode eksempler på, at midlertidige lokaler kan være en saltvandsindsprøjtning for kulturlivets vækstlag, og med samlingen af kommunens bygninger i Aarhus Ejendomme bør der være større fokus på, hvordan udlån af bygninger o.l. kan hjælpe flere især i kulturlivet.
9
Havneudvidelsen var en god idé.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Aarhus Havn er vigtig for økonomien i Aarhus og økonomien i Aarhus er vigtig for velfærden i Aarhus. Uden økonomisk vækst bliver velfærden ikke bedre. Men havneudvidelsen var alt for voldsom og, viste det sig, alt for dårligt belyst og underbygget. Jeg tror godt Aarhus så at sige kan "få mere havn" uden udvidelsen" og selv uden udvidelsen vokser antallet af containere, der kommer gennem havnen, år for år. Det glæder mig at ReWater, rensningsanlægget, fortsat vil blive bygget, da det er helt afgørende for at vi kan undgå at, bogstavelig talt, lukke afføring ud i Aarhus-bugten.
10
Aarhus skal løse sine trængselsproblemer med mere letbane
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Jeg bor selv i Hasle og er stor fortaler for letbanens næste etape, der går fra midtbyen opad Viborgvej, ad Ryhavevej til Gellerup og videre til et fremtidigt regionaltogstoppested i Brabrand. På meget lang sigt er letbanen billigere end busser og også Bus Rapid Transit (BRT). Og med skinnerne i jorden har vi som by fortalt dem der bygger, at her vil vi gerne have udviklingen til at ske. En udvikling vi har brug for i Hasle, så vores del af byen kommer til at hænge bedre sammen og der bliver flere arbejdspladser og mere byliv. Der skal være flere letbanelinjer i fremtiden, så Østjylland, med Aarhus som centrum, kan få et s-togsnet som det de har i København. Letbanelinjerne kan ikke stå alene. Da vi i 2017 boede to måneder i Toronto oplevede jeg buslinjer, der "sløjfede" omkring metro- og sporvognsstationer og jeg så gerne noget lignende med fremtidige letbanelinjer, så boligområder som fx Kalenderkvarteret og Langenæs kunne blive hægtet bedre på den kollektive transport igen.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Dækningafgiften skal ikke være 0% i fremtiden, men 0,04% fremfor 0,06% som i dag. Det er stadig mindre, men med de ekstra kommunale indtægter kan vi bl.a. finansiere at rejser med letbane og bybusser i hele Aarhus Kommune maksimalt skal koste 15 kroner. Aarhus har stadig en væsentligt lavere dækningsafgift end København og også høj-borgerlige Gentofte. Ikke kommuner der ligefrem er præget af virksomhedsflugt. Den kommuneskat, som borgerne betaler i Aarhus Kommune, er den tredjelaveste procentsats i hele Jylland. Det kan sagtens give mening i fremtiden at se på målrettede investeringer i velfærdsservice finansieret af en højere kommuneskat, hvilket Odense Kommune bl.a. har gjort inden for de sidste par år. Men Aarhus har også en pligt til at være solidarisk med de andre kommuner, som ofte er mere presset på velfærden end os, så vi skal ikke bruge mere end vores såkaldte serviceloft - som kommunerne fælles aftaler med regeringen hvert år. Det hører bestemt også med til diskussionen.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Vi står som velfærdssamfund et meget følsomt sted, hvor både dem der er afhængige af os, men også resten af befolkning, har stigende krav til velfærden. Derfor har vi en pligt til at fortsætte med at investere i velfærden med særligt fokus på folkeskolen og ældreområdet. Behovet bliver bestemt ikke mindre. Hvis vi skærer ned risikerer vi, at dem med flest penge vælger en ringere velfærd fra og selv betaler for private løsninger - hvor det personale, vi ofte står og mangler i den kommunale velfærd, så kommer til at arbejde for dem, der har mest, men ikke nødvendigvis de største behov. Den udvikling har man fx set inden for børn- og ungepsykiatrien og det gik pludseligt stærkt. Det vil være et kæmpe tilbageskridt for dem der har allermest brug for samfundets stærke hånd i ryggen, når der er kuling i livet. Kommuneskatten i Aarhus er den tredjelaveste i Jylland, og dækningsafgiften vil, selv hvis vi fastholder den, fortsat være lav og lavere end i fx København og høj-borgerlige Gentofte.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Der burde være flere der stillede op til byrådet og økonomi kan desværre være en faktor. Arbejdspresset i Aarhus Byråd er markant højere end i andre kommuner, hvilket er blevet afdækket af et §17.4-udvalg for nylig. Hvis vi skal have en høj grad af borgerinddragelse - og det skal være bedre - så kræver det også, at politikerne har tid til at involvere borgere og interesserede forud for at emner behandles politisk. I dag vil det ofte betyde, at man kommer til at gå mærkbart ned i løn, hvis man vil gøre det ordentligt som byrådsmedlem og netop være en god repræsentant for vælgerne. Den effektive timeløn for et byrådsmedlem skraber sig ind under de fleste overenskomsters mindsteløn. Det er ikke alle der har råd til netop det og det er hammerærgerligt, hvis økonomien er med til at afskrække flere fra at stille op. Byrådet har brug for flere forskellige erfaringer for at fungere bedst muligt, især i en tid, hvor vi står med en ny skrøbelighed i vores demokrati.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Da Trivselskommissionen afleverede sin rapport, forsøgte de at hviske så højt de kunne: Der er ikke et generelt problem med trivsel. Men den samme gruppe af børn, der altid har haft det slemt, har fået det værre. Derfor har middelklassens forældre, som jeg selv, pligt til ikke at lægge unødigt beslag på skolernes ressourcer for de er meget mere nødvendige for de børn, der virkelig kæmper med trivslen og som langt oftere kommer fra en mere bøvlet baggrund. Vores børn går begge på Hasle Skole, som gør en jætteindsats for at hjælpe også særligt udfordrede børn. En af håndsrækningerne er, at vi - som noget ret unikt i Aarhus - giver flere penge til skolerne pr. elev til de skoler, hvor det at drive skole er sværere, end der hvor det er mindre svært. Det princip skal vi holde fast i og også gerne udbygge for folkeskolen har brug for os med middelklasse-unger - men dem, der ikke er det, har i dén grad brug for folkeskolen.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Vi skal øge normeringerne de næste år, så vi skaber et bedre arbejdsmiljø i daginstitutionerne, der giver børnene bedre trivsel og giver bedre muligheder for, at der kan sættes ind med målrettede, pædagogiske indsatser for børn der er udfordrede. Det kan dog ikke stå alene og de flere ressourcer skal især bruges til at sætte ind og hjælpe de børn der har det sværest. Derudover skal vi også være bedre til at støtte lederne, så de mere koncentreret kan arbejde med den pædagogiske udvikling og supervision af deres ansatte frem for administrative opgaver. God, faglig ledelse er en af nøglerne til bedre kvalitet i velfærden - og det er ikke nødvendigvis sådan, at dem der bruger flest penge har højest kvalitet. Aarhus har gode normeringer sammenlignet med andre kommuner og har samtidig den fordel, at aarhusianerne de fleste steder bor tæt nok til, at der sjældent er langt til en daginstitution. Langt de fleste forældre er godt tilfredse med deres børns pasning.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Folkeskolen er vigtig, men det er fx ældreplejen også, og jeg tror på at beslutningen skal træffes lokalt på den enkelte skole, ikke i forvaltningen i Børn og Unge. De heldigvis mange ekstra midler, som byrådet de seneste par år har tilført til folkeskolen, skal i højere grad gå til at understøtte de mest udsatte af børnene end til at klassekvotienterne centralt fra forvaltningen bliver sat ned. Den vurdering skal den enkelte skoles ledelse og bestyrelse i højere grad selv tage: Vil man have mindre klassestørrelser eller vil man hellere have mere understøttelse fx i to-lærerordninger? Så kan den enkelte skole også overveje, om en erfaren lærer fx godt kan håndtere 26 elever i en 2. klasse, mens en mindre erfaren lærer ville have behov for færre. Overvejelser og afvejninger jeg stoler mere på skolen selv kan lave end forvaltningen i Børn og Unge, der lidt for ofte har været præget af slingrekurs, også i økonomistyringen.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Velfærdsteknologi er vigtigt at arbejde med, da vi ser ind i at mangle op med 1.000 sundhedsfaglige medarbejdere i plejesektoren i Aarhus Kommune om 5-10 år, men der er for ofte hvor velfærdsteknologiske tiltag lover mere end de ender med at kunne holde. Bl.a. fordi det fx ikke bliver brugt i det omfang, som man havde forestillet sig, og også fordi det kan være en ekstra belastning for personalet, der skal hjælpe borgerne med at anvende teknologien på daglig basis. Jeg arbejder selv i forvaltningen i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, der driver ældreplejen. Derfor bliver velfærdsteknologis potentiale til at erstatte plejepersonale ofte oversolgt. Vi skal gøre alt vi kan for at ansætte og fastholde mere sundhedsfagligt personale, fordi vi allerede i dag mangler - og det bliver som sagt kun værre. At kalde det “varme hænder” er i øvrigt alt for simpelt og måske et symptom på, hvorfor vi har problemer med at få flere til at vælge en karrierevej, der i dén grad giver arbejdslivet mening
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Vi risikerer A- og B-hold med flere private løsninger, hvor aarhusianerne, der får mest hjælp, ikke er dem med størst behov, men det i stedet dem med flest penge. Private betyder større behov for registrering og dokumentation, som stjæler tid fra velfærden. Og private tager ikke nok ansvar for hverken uddannelse eller når de går konkurs og, med dags varsel, efterlader kommunen med en stor opgave.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Jeg arbejder i forvaltningen i ældreplejen (Sundhed og Omsorg) i Aarhus Kommune, så jeg kender området godt. Om 5-10 år vil vi mangle op mod 1.000 flere SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere alene i Aarhus Kommune - og vi har færre sundhedsfagligt uddannede i dag end for seks år siden og i stedet er der dobbelt så mange ufaglærte. Selvom vi har gjort meget for at ændre på det. Derfor bliver vi nødt til ærligt og redeligt at fortælle befolkningen, at sådan noget som robotstøvsugningen godt kan blive indført. Det skal vi, fordi vi får behov for, at det uddannede personale skal bruge deres tid på dem, er har allerstørst behov for pleje og omsorg, og ikke rengøring. Der har vi som især som politikere et ansvar, så folk ikke lader frustrationerne gå ud over vores ansatte og lederne ude lokalt: Det bliver et langt, sejt træk at få nok personale til pleje og omsorg af de ældre og I skal forvente, at der kommer til at være ting vi ikke kan i fremtiden.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Både genoptræning og forebyggelse er nødvendige for at undgå, at stigningen i folk der har behov for pleje ikke bliver helt lige så stor som forventet, fordi der ikke vil være personale nok til at hjælpe med det store plejebehov - Aarhus alene vil mangle op mod 1.000 sundhedsfaglige medarbejdere om 5-10 år. Men problemet for genoptræning, men især forebyggelse, er ofte, at de teoretisk lovende fordele ved at gøre mere af dem ikke altid holder for en nærmere efterprøvning. Den forventede effekt er væsentligt mindre eller udebliver helt. Sammenlignet med hospitalsbehandling bliver der nærmest ikke lavet noget forskning i den kommunale trænings- og plejesektor. Det skal der være meget mere af, så (genop)træning og forebyggelse i langt højere grad end i dag sker med en grad af evidens bag sig.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Midtbyen skal være for mennesker, først og fremmest, og biler må komme i anden række. Aarhus har i dag flere parkeringspladser end nogensinde før - men de er bare flyttet ind i p-huse. Det er den helt rigtige vej at gå, da vi i dag har kantstensparkeringspladser i det inderste af midtbyen, der tilsammen fylder et areal svarende til Mølleparken. Al den plads skal vi bruge på at give plads til byens liv, så dem der bor der, opholder sig der og færdes i midtbyen i højere grad oplever det er et rart sted at være. Detailhandelen er ifølge SMVDanmark, de små næringsdrivendes egen organisation, faldet mindre i Aarhus end de fleste af vores nabokommuner, så idéen om at en fredeligere midtby med færre biler er skidt for butikkerne holder simpelthen ikke. Tværtimod vil færre biler og mindre ro gøre det mere attraktivt at handle i Aarhus. I øvrigt dræber trafikstøj og trafikforurening hvert år flere end ulykker i trafikken.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Jeg mener naturen skal fylde meget mere i Aarhus Kommune end i dag. Nemlig halvdelen, hvilket er mere end tre gange så meget som i dag. Skal vi i mål med det, så bliver vi nødt til at tænke klogt, når vi udvikler byen. Fortætning behøves ikke at betyde højhuse. Lejlighedskarréer, som dem vi kender fra Trøjborg og Frederiksbjerg, kan ofte rumme lige så mange mennesker og stadig give plads til natur og byens liv - hvis de vel at mærke bliver bygget ordentligt og med større åbenhed over for offentligheden. Vi skal have nye boligområder med ejerboliger, men vi bør bruge pladsen klogt og fokusere på rækkehuse, kompakthuse og punkthuse, der bruger mindre plads pr. husstand end 60ernes og 70ernes parcelhuskvarterer gjorde. Og så skal vi i langt højere grad tænke fx seniorbebyggelser ind i eksisterende matrikler, så flere sidst i livet får mulighed for at bo hvor de altid har boet, men samtidig slipper for presset med en stor bolig med have, som en børnefamilie i stedet for kan flytte ind i.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Det er hammervigtigt, at energiproduktionen ikke bare klinger som mønt hos et eller andet kæmpefirma eller rigmand, men at vores energiproduktion er fællesejet af de lokale, der hvor energiproduktionen sker. Danmark har en stolt tradition for vindmøllelaug og den ånd bør genoplives. Der er eksempler i andre dele af landet, hvor opførelsen af fx vindmøller eller solceller årligt giver millioner af kroner til de lokale til at bruge i fx foreningslivet og den slags bør vi efterstræbe mere. Jeg går ind for, at både vindmøllerne på havnen - der ligger på en industrihavn langt fra beboelse og med gode produktionsforhold - og vindmøllerne på Vosnæs bliver opført (hvilket Danmarks Naturfredningsforening i øvrigt også støtter). Vi har travlt, hvis vi med den grønne omstilling skal skabe en bedre by og klode. Derfor dur det ikke, hvis vi som borgere starter med at sige "ikke i min baghave, tak".
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Aarhus Kommune skal fortsat forpligte sig på Reduction Roadmap, der er en målrettet plan for at reducere byggebranchens CO2-aftryk med 90%, som store dele af byggebranchen har skrevet under på. Det betyder vi skal arbejde meget mere med genanvendelse, med anvendelse af fx træ i byggeriet og også tænke i at ændre anvendelsen af eksisterende byggeri - og med langt større krav til kraftige CO2-reduktioner i byggematerialer. Vi skal også arbejde med tankerne i Beyond Reduction Roadmap, hvor man både ser på klimabelastningen - men også belastningen af natur. Og hvordan man med byudvikling faktisk kan gøre naturen til en medspiller i en grad, så man kan “betale klimaet tilbage” over tilstrækkeligt tid.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Byen vokser fordi Aarhus er en fantastisk by at bo i og det er en stor gave. Det er fordi vi hvert år bliver 4.000-5.000 flere aarhusianere, at vi kan styrke velfærden. Langt de fleste kommuner i Danmark ser misundeligt på os og de muligheder vi har i Aarhus, fordi vi har den vækst som de brændende ønsker sig. Selvom Aarhus er vokset meget (25% siden 2008), så er elevtallet slet ikke vokset nær lige så meget (4%) og antallet af småbørn er slet ikke vokset de seneste år, faktisk tværtimod. Så idéen om, at når Aarhus vokser, så skulle det slide på velfærden er den grund, er forkert. Når der bor flere i Aarhus og vi koncentrerer byudviklingen tæt på god, kollektiv transport som letbanen og A-busserne, så kan byen også vokse uden at biltrafikken nødvendigvis behøver at tage et større kvælertag på midtbyen. Hvis man siger nej til vækst skylder man også at svare på, hvorfor vi skal have mindre velfærd.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Det er muligt både at etablere billigere boliger, fx ved at få flere almene boliger også i dyre forstæder bl.a. gennem statslig puljemedfinansiering til grundkøb, og samtidig skabe mere natur i Aarhus Kommune. Den nye plan for Pier 3 på Aarhus Ø er et godt eksempel på, at man har lært det meste af lektien fra de første etaper på Aarhus Ø, så man får både det grønne og vandet meget mere i spil. Det vil gøre det mere rart at bo og opholde sig der. Halvdelen af kommunens areal er i dag landbrug. Jeg mener halvdelen i stedet skal være natur - det er mere end en tredobling sammenlignet med i dag. Derfor skal man så vidt muligt undgå at bygge i eksisterende naturområder. Og man bliver også nødt til at arbejde med en tæthed i byggerierne, så boliger og erhverv ikke æder alt pladsen og vi i højere grad kan gøre naturområderne i Aarhus sammenhængende.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Ja, og det vil den nye borgerinddragelsespolitik også hjælpe med. Det er en alt for sejlivet myte, at alt udvikling i Aarhus foregår hen over hovedet på borgerne. Og man glemmer alt for ofte, at der altså også er alle de andre borgere end lige præcis dem i de områder, som en specifik lokalplan eller byggeprojekt berører. Det ender med "københavnske tilstande", hvor dem ved muffen bare siger "stop til udviklingen", hæver vindebroen og så står der en masse mindrebemidlede og kan ikke få lov til at bo i Aarhus. Det vil gøre os fattigere. Aarhus er i dag en markant bedre by at bo i, at leve i og at opholde sig i end for 25 år siden, fordi vi har villet udviklingen. Aarhus vil i endnu højere grad blive et sted, hvor vi er delt op i et A- og B-hold, hvis dem der råber højest er dem der bestemmer mest. Og hvor A-holdet i områderne med mange ressourcer altid vil kæmpe så meget imod, at os på B-holdet, der bor i områder med færre ressourcer, ender med at få endnu mindre indflydelse end i dag.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Aarhus Kommune fører ikke udenrigspolitik. Hvis der fra regeringens side blev besluttet et boykot, så ville Aarhus Kommune leve op til det, på samme måde som med Rusland. Hvis der med "aktivistisk" bliver ment bruge sin indflydelse, så handler det for mig at se mestendels om, hvordan de penge kommunen har og skal have sparet op bliver investeret. Her er det især vigtigt at have fokus på at fremme den grønne omstilling i så stort et omfang det er muligt dog også under hensyntagen til en ordentlig forrentning.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Kultur er også velfærd og det især i en tid, hvor vores samfunds friheds lyse skanser åbenlyst trues. Men jeg vil til enhver tid prioritere skoler og ældrepleje før kultur. Kommunen gør en del for at puste liv i kulturlivet i Aarhus i forvejen, men det må aldrig blive et selvstændigt formål at holde liv i bevillinger i tid og evighed. Jeg så gerne kommunen i højere grad kunne erhverve sig grunde og også bygninger, hvad vi fx gjorde med Amtssygehuset, og som vi også har set på Godsbanen. Begge dele er gode eksempler på, at midlertidige lokaler kan være en saltvandsindsprøjtning for kulturlivets vækstlag, og med samlingen af kommunens bygninger i Aarhus Ejendomme bør der være større fokus på, hvordan udlån af bygninger o.l. kan hjælpe flere især i kulturlivet.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Peter Adolfsen Løhmann uddyber:
Jeg bor selv i Hasle og vores børn går på Hasle Skole, hvor godt halvdelen af børnene er to-sprogede og mere end 1 ud af 5 får sprogstøtte. Jeg har også været fodboldtræner i Hasle Boldklub i fem år. Jeg synes derfor jeg har et godt blik for både de ressourcer og de problemer, som der kan være med flygtninge og indvandrere i Aarhus. Der er for mange, der lukker sig om deres egne parallelsamfund, i stedet for at melde sig selv og skubbe deres børn helt ind i fællesskabet i fx skoler, foreninger m.m. For få der bakker op til forældremøder, træninger, generalforsamlinger, arbejdsdage etc. Vi har allesammen brug for jer og jeres børn har brug for at I melder jer. Vi skal som samfund generelt stille mere markante krav og være der som stærk bølgebryder, når parallelsamfund bliver til religiøse kontrolsamfund. Jeg bemærker dog også, at der ofte findes stærke netværk, hvor man hjælper hinanden i nød, og også i højere grad end resten af samfundet fx tager sig af plejen af skrøbelige ældre.