Anmeldelse: Helmigs 'Takker' er en tak for lang

Thomas Helmig har gode momenter på "Takker" - bare ikke nok. Foto: Axel Schütt

Anmeldelse: Helmigs 'Takker' er en tak for lang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er for mange ting, der ikke fungerer på 'Takker' fra Thomas Helmig. Men der er også nogle få, der gør.

ANMELDELSE: Pludselig, 1. marts, en råkold torsdag, landede der en plade fra Thomas Helmig. Efter et år med et comeback af de helt store med en fremragende koncert på Northside, udsolgte koncerter på en forårsturné og et hit af de helt store i form af "Saml Det Op", er den 53-årige århusianer igen klar med ny musik.

Der er tale om pladen "Takker", der indeholder 10 numre, heriblandt "Saml Det Op" og den nye single "Vi Er De Eneste". Som trenden har været i et års tid, landede "Takker" uden nævneværdig varsel, og blev annonceret på Thomas Helmigs Facebook-side samme morgen som den udkom. Fire et halvt år er der gået siden sidste plade fra Helmig, "KH Helmig", men er "Takker" ventetiden værd?

Nej, ikke rigtig, desværre.

Det er næppe nogen hemmelighed, at Thomas Helmigs stemme er ved at være lidt rusten. Det kunne man høre allerede under koncerten på Northside, men han formår alligevel oftest at køre den hjem på charmen.

Det lykkes også til dels på "Takker", og numre som "Vi Er De Eneste", "Hold Fast" og "Saml Det Op" er umiskendelig Helmig. Funky, dansable pop-numre, som ikke tager sig selv for seriøst. Så vidt, så godt.

Kom nu, Thomas

Men desværre skal vi ikke særlig langt ind i pladen, før der begynder at komme skår i glæden. Lad os starte med teksterne. Som med stemmen, så formår Thomas Helmig ofte at køre nogle til tider tvivlsomme tekststykker hjem på charmen.

Og derfor tilgiver jeg ham også for små-vrøvlerier som "Man er ikke rigtig nogen, før nogen ser - præcist, hvad man er for nogen".

Men når han starter Burberry og L'Occatine med linjen "Jeg bliver nødt til at tage mine solbriller på, når du skinner sådan der," så kan selv den Helmigske charmefabrik ikke holde stand.

Senere, på "Billig Vin", går det helt galt i omkvædet, som lyder "Gi' mig, gi' mig noget medicin - gi' mig, gi' mig billig vin". Kom nu lige, Thomas.

Det nummer er i øvrigt pladens suverænt dårligste. Det lyder som en demo, og til sidst lyder det faktisk til, at Helmig og bandet ikke helt er klar over, hvordan de skal afslutte den.

Og det er et generelt problem for Thomas Helmig på "Takker".

Pladen er ganske enkelt for lang, trods sine kun 43 minutter fordelt på 10 numre. Nogle gange kunne man godt ønske sig, at der var blevet klippet et omkvæd og kappet et mellemstykke.

Men det hele er ikke skidt, der er også gode momenter på Helmigs nye plade. Tag "Vi Kom Med Funk" som eksempel. På ingen måde et fantastisk nummer, og der er langt til Helmigs klassikere, men den viser, hvad der kunne have fungeret. Et udmærket funk-soul nummer, der, for nu at bruge Helmigs andre ord "ikke bidrager med noget til BNP", og ikke tager sig selv særlig seriøst. Det er bare cirka et minut for langt.

"Takker" er på ingen måde en forfærdelig plade. Den er bare ikke særlig god, og så er den cirka 5-10 minutter for lang.

Den havde måske gjort sig bedre som EP, hvor der havde været tid og ressourcer til at kæle lidt mere for de enkelte numre. For der er små momenter, der glimter. Der er bare også for mange, der ikke gør. Den fortjener 2,5 stjerne, men det vil systemet ikke lade mig give. Derfor ender vi på 2.

Anmeldelse: Helmigs 'Takker' er en tak for lang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce