Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Anmeldelse: Vellykket usædvanligt og avanceret menneske-natur-epos

I "Human Nature" på Teater Katapult spiller Nukâka Coster-Waldau en kvinde, som sammen med sin lille familie er flyttet ud i sit barndomshjem i en skov. Her flygter hun fra sit arbejde som kurator på et museum for at hengive sig til naturens og universets kræfter. Fotograf: Jens Peter Engedal

Anmeldelse: Vellykket usædvanligt og avanceret menneske-natur-epos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Human Nature" maler pirrende stemninger og interessante funderinger om menneskets relation og fremmedgørelse i forhold til den natur, vi selv er en del af.

ANMELDELSE: Lyden af kraftigt susende blæst, af fodtrin på tørre kviste og grene, af skingert elektronisk metal og af skuespillernes stemmer.

Udstyret med høretelefoner hvorigennem vi oplever binaural lyd (3D-lyd), kommer vi helt tæt på de stemninger, som stykkets personer er i og på den overordnede tematik som "Human Nature" formidler. Det er ret fascinerende, ligesom forestillingen som helhed gør et stærkt sanseligt indtryk samtidig med at den vækker til eftertanke.

Line Mørkeby har skrevet en ret avanceret tekst, som handler om, at nutidsmennesket er blevet fremmedgjort overfor naturen, samtidig med at det længes efter at være forbundet med naturen, andre mennesker og sig selv.

Teksten skildrer et par med et lille barn, som er flyttet ud i det barndomshus i en skov, hvor kvindens mor døde for fem år siden. Den udfolder, hvordan manden og kvinden er ved at vokse fra hinanden. Hun er flygtet fra sit arbejde som kurator på et museum for at hengive sig til naturens og universets kræfter. Mens han tager stadigt mere arbejde som neurokirurg og hjemme bearbejder og strukturerer naturen omkring huset.

Hun ønsker at åbne op overfor naturen og det åndelige, mens han forsøger at afgrænse og kontrollere sig væk fra begge dele. Samtidig ønsker de ikke at vokse fra hinanden. Og barnet rumsterer i rummet - eller er det snarere et billede på det ubegribelige, den åndelige dimension i livet, som måske findes eller også er?

800.000 kroner til ny forestilling på Teater Katapult

Pirrende tekster

Mørkeby sammensætter på pirrende vis overraskende sammenstillinger af ord, situationer og verdener. Sproget veksler interessant mellem jordnære replikker, lyriske passager og replikker, som har naturvidenskabelig karakter men alligevel har fået et kunstnerisk drej.

Centralt står mennesket som bundet til et materielt "forbrugshelvede". Moren siger fx "Jeg har alt - jeg er intet. Jeg vil være alt og have intet". Mennesket skildres som et integreret og afhængigt "tomt indholdsløst hylster" i et uendeligt univers og længtes efter at blive forbundet med den natur, det savner.

Mørkebys interessante tekst er markant usædvanligt iscenesat. Scenen er fyldt med seks tons sand. Sandet er anbragt i en kæmpestor trækonstruktion, som dækker gulvet og går hele vejen op som bagvæg.

På bagvæg-delen er der firkantede vinduer og små udspring. Alt sammen indtages af de tre medvirkende. Af Nukâka Coster-Waldau (moren), Robert Reinholdt (faren) og af Lisbeth Sonne Andersen, som spiller stykkets mest gådefulde skikkelse - hun synes i én og samme person at gestalte barnet, naturens kræfter og en åndelig dimension.

Udover at betone og artikulere teksten rigtigt flot, bevæger skuespillerne sig dygtigt meget 'teateranderledes' rundt på scenen. De kaster sig rundt i sandet. De finder ting der. De planter fx et træ, kæler for en sko, spiser et æble, graver et hul og slæber en økse. De kravler hen over bagvæggen og efterlader linjer og tegningsaftryk efter sig. De drejer akrobatisk rundt i vinduerne, mens der samtidigt indenfor hullets ramme fotografisk bliver gengivet et aftryk af de bevægelser, de lige har foretaget.

Mens de taler (enten som fortællestemme eller som den person, de spiller) skifter lyset fra tusmørke over spots til fuldt oplyst. Undervejs overmales hele scenen af kraftigt forstørrede videoprojekterede nærbilleder af natur og af noget, der ligner en blanding af mikroskopisk natur og abstrakte materialedele i mega-gengivelser.

Det er et utroligt flot arbejde som instruktør Petra Berg Holbek, scenograf, kostume- og videodesigner Igor Vasiljev, lyddesigner Kristian Hverring og lysdesigner Anders Kjems har begået. Sammen formår de dygtigt og opfindsomt at integrere Mørkebys tekst i en helhed, som emmer af sanselighed og eftertanke-animering.

"Human Nature", som er Teater Katapults største satsning nogensinde, vidner om, at der på Godsbanen ligger et lille teater med veludrustede kunstneriske muskler og mod til at bryde teatersædvaner. Se forestillingen før vinden har lagt sig og sandet er blæst væk!

5 stjerner

Manuskript: Line Mørkeby. Instruktør: Petra Berg Holbek. Scenograf, kostume- og videodesigner: Igor Vasiljev. Lyddesign/kompositioner: Kristian Hverring. Lysdesign: Anders Kjems. Dramaturger: Tine Ilum og Ann Sofie Oxenvad. Medvirkende: Nukâka Coster-Waldau, Lisbeth Sonne Andersen og Robert Reinholdt. Producent: Teater Katapult. Urpremiere på Katapult 7. september kl. 20. Spiller her til og med 29. september.