Den indadvendte og udfarende kandidat

»De fleste vil nok betegne mig som rød, fordi jeg går så meget op i bæredygtighed og de udsatte. Men det ser jeg egentlig som almen menneskeligt,« siger musikeren og byrådskandidaten Steffen Rasmussen. Foto: Katrine Mark.

Den indadvendte og udfarende kandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikeren og iværksætteren Steffen Rasmussen drømmer om en plads i byrådet. Scorer han de nødvendige 5000 stemmer, vil han arbejde for de udsatte, kulturen og bæredygtigheden.

Sætningen brændte sig fast i bevidstheden hos den syv-årige Steffen Rasmussen.

De seneste syv år har Steffen Rasmussen spillet trommer i det århusianske rockband Sky Architects. Foto: Kresten Mouritzen.
De seneste syv år har Steffen Rasmussen spillet trommer i det århusianske rockband Sky Architects. Foto: Kresten Mouritzen.

Sammen med sin mor stod han hos den lokale købmand; penge var der ikke mange af, så moren måtte få på kredit.

Bagefter spurgte han hende, om de var fattige?

»Ja,« svarede moren, »men det er okay, for vi har hinanden, og det er vigtigere end penge.«

Skæbnen ville, at hun samme aften scorede syv rigtige i Lotto. Præmien var så stor, at gælden i huset blev betalt ud.

»Det var så smukt; den totale accept af, at vi ikke havde ret mange penge, men alligevel kæmpede med det, vi havde. For derefter at få en ny chance - samtidig med, at værdierne i den grad var på plads.«

Steffen Rasmussen skruer en mine på, der signalerer: Ja, jeg ved, det lyder utroligt med det Lotto-eventyr.

Vi møder den 27-årige musiker, iværksætter og byrådskandidat udenfor partierne på Løves Bog- og Vincafé i Nørregade.

Han skubber diskret en brugt tallerken til side og læner sig frem.

»Sidste år arrangerede jeg en juleaften for ensomme unge. Da så jeg, hvordan små handlinger virkelig kan gøre en forskel for mennesker. De var der med en fælles historie; de snakkede og hyggede, det var simpelthen så fedt at opleve.«

»Så var det, jeg tænkte: For pokker! Du har været politisk aktiv før. Hvis du kan gøre så meget med så lidt, kan du udrette meget, meget mere ved at sidde i byrådet.«

Ergo traf han beslutningen om at stille op til valget i november.

Hans visioner vender vi tilbage til.

Først bladrer vi lidt i historien og slår ned dér, hvor Steffen Rasmussen går på Kragelundskolen i Højbjerg.

Han ragede ikke særlig højt op i landskabet, døjede med både astma og en dårlig ryg og havde svært ved at sige fra.

»Jeg fik tit bank, så efter 3. klasse blev jeg flyttet over på Skåde Skole,« fortæller han.

Billedet af den forsagte knægt harmonerer dårligt med tilværelsen i dag, hvor Steffen Rasmussen på syvende år er trommeslager i rockbandet Sky Architects, der har optrådt overalt i Europa - og hvor hans virke som koncertarrangør og kampagnelder for Verdens Skove har skaffet ham et utal af kontakter i kulturmiljøet.

»Jeg har altid været introvert. Det er det ironiske ved det«, lyder det med antydningen af et smil i mundvigen.

»Jeg kan ikke placeres i et rum med beskeden om: Værsgo' - ud at hyggesnakke! Det kan jeg simpelthen ikke finde ud af. Smalltalk giver mig angst. Derfor har jeg været ved både en coach og en psykolog for at lære det her med at gå ud og snakke,« siger han og bider lidt af slutningen af sætningen.

»Hele min barndom bestod groft sagt af at gå i skole og at være derhjemme; jeg havde ingen særlige sociale relationer at trække på. Musikken, jeg hørte, kom fra MTV, og det var pop det hele.«

»Da jeg kom på efterskole i Hørning, var jeg total pop. Jeg anede ikke, at der fandtes en anden og meget hårdere type musik.«

»En dag var der én, der satte Limp Bizkit på. Jeg havde aldrig hørt noget lignende! Jeg kan stadig huske, hvordan det føltes som en eksplosion inde i mit hovede - jeg var solgt! Tænk al den energi - og at musik kunne være så hidsig og udtrykke så meget; at man kunne stå og råbe og skrige, og det samtidig lød fedt.«

Steffen Rasmussen fik med egne ord den helt store efterskole-tur; »mærkeligt hår og mærkeligt tøj - og masser af metal.«

Ryggen blev yderligere rettet, da han fortsatte på Egå Ungdomshøjskole.

»Vi havde blandt andet et filosofi-forløb, der hed »Det Sokratiske Forår«. Det var vildt fedt. Vi fik til opgave at skrive en hensigtserklæring: Hvem vil du gerne være i dit liv? Jeg skrev blandt andet noget om, at jeg vil behandle folk omkring mig med den samme moral, som jeg forventer, at min egen familie behandler mig med.«

»Nøgleordene var empati og kærlighed. Det var ret flot skrevet af en 16-årig - jeg fandt det faktisk for nylig, efter ikke at have set det i mange år. Det røg straks op på væggen derhjemme. For det, der optog mig dengang, optager mig stadig.«

Iværksætter-genet viste sig første gang ligeledes, da han var 16 år.

For at skaffe penge til en koncert med metalbandet Slipknot i København, lejede han en bus, skaffede en chauffør og folk nok til at fylde pladserne. Dermed var koncertbilletten til 300 kroner tjent hjem.

Siden gik det stærkt.

Da han flyttede på Skjoldhøjkollegiet, arrangerede han en koncert med sit eget band. Plakaten blev udvidet med yderligere navne; der dukkede 500 mennesker op.

»Det var vanvittigt. Jeg anede dårligt nok, hvad jeg lavede, men vidste bare, at dét her skulle jeg lave meget mere af.«

Han blev frivillig på Musikcafeen i Mejlgade, formand for foreningen Metal Royale og etablerede Strange Ears, der kombinerede pladeselskab med bookingagentur og management.

Strange Ears lukkede han ned, da drømmen om en plads i byrådet tonede frem. Skal han vælges ind, kræver det 5000 personlige stemmer.

Men hvad vil han overhovedet i byrådet?

»Hjælpe mennesker, der trænger til en hånd og arbejde for bæredygtigheden. Det er hovedpointerne.«

»Lokalpolitisk kan man udrette utrolig meget. Jeg ved, at der sidder mange mennesker derude, som har brug for en hjælpende hånd - hvadenten det er børn, flygtninge eller ældre. Jeg vil gerne sørge for, at den hjælp, der rent faktisk er tilgængelig, bliver bredt ud. Der er for eksempel ikke mange, der ved, at der gives gratis psykologhjælp til børn af misbrugere. Tænk hvis man kunne sørge for at lave informationskampagner og gøre tingene synlige.«

»Bæredygtighed er også altafgørene for mig. Hvis kommunen valgte at bruge miljørigtigt FSC-papir, ville det betyde både langt færre fældede træer og en bedre tilværelse for den enkelte bonde, så han kunne satse på bæredygtig skovdrift.«

Derudover nævner han flere grønne åndehuller i midtbyen, en pulje til sociale events samt en styrket indsats mod salg af narko på gadeplan som nogle af sine »valghåb.«

Partipolitisk kan han ikke sætte et præcist kryds ved, hvor han står.

»Jeg kan godt lide, når Enhedslisten kæmper for de svage i samfundet. Ligesom jeg også er tilhænger af Venstres holdning til, at vi skal have en grad af selvbestemmelse,« siger han og tænker lidt.

»De fleste vil nok betegne mig som rød, fordi jeg går så meget op i bæredygtighed og de udsatte. Men det ser jeg egentlig som almen menneskeligt.«

Den indadvendte og udfarende kandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce