Projekt i Gellerup: Vil forvandle slidt idrætshal til moderne kunsthal

Nikolaj Sørensen byder ind med et nyt fyrtårn i Gellerup: En kunsthal med internationalt snit. Foto: Flemming Krogh

Projekt i Gellerup: Vil forvandle slidt idrætshal til moderne kunsthal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplevelsesøkonom med bopæl i Gellerup vil bevare og ombygge Nordgårdshallen til en internationalt orienteret kunsthal. Visionen rummer ikke bare ambitiøs samtidskunst, men også koncerter, restaurant og billedskole.

GELLERUP: Fra letbanens stop på Karen Blixens Boulevard er der kun få skridt ned til indgangen i Gellerup Kunsthal, indrettet i den modernistiske, brutale betonklods, der tidligere lagde gulv til områdets idrætsaktiviteter som Nordgårdshallen.

I den gamle, højloftede hal er der dansk og udenlandsk samtidskunst på det 1300 kvadratmeter store, lyse udstillingsareal. I depotrummet, hvor gymnastikredskaberne engang stod i venteposition, kan 200 publikummer stimle sammen til ugentlige koncerter.

Ovenpå holder spisestedet åbent, også når udstillingerne er lukket, og her kan de knap 30.000 årlige gæster nyde både udsigt over Aarhus og lokalristede bønner i cappuccinoen.

Nogenlunde sådan vil det om få år se ud ved Nordgårdshallen i Gellerup, hvis det står til Nikolaj Sørensen, initiativtager til det visionære projekt Gellerup Kunsthal.

Uafhængigt af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommunes igangværende helhedsplan for Gellerup, byder han nu ind med et kæmpestort projekt på et af de få arealer, der ikke allerede er blevet endevendt af bulldozere.

Gellerup Kunsthal
Gellerup Kunsthal er visionen om et udstillingssted for international samtidskunst i Nordgårdshallen i Gellerup.

Projektet indeholder:

Udstillingsareal på 1000-1400 kvadratmeter.

Spillested med fast scene og plads til 200 stående eller 80 siddende publikummer.

Kaffebar i gadeplan og spisested oven på den eksisterende bygning.

Konferencefaciliteter og billedskole i samarbejde med lokale børnehaver og skoler.

Gellerup Kunsthal anslår et besøgstal på 29.500 gæster årligt.
Idrætshallen skal forvandles til udstillingsrum. Her skal lægges nyt gulv, men der skal stadig bevares en fornemmelse af det oprindelige. Foto: Flemming Krogh
Idrætshallen skal forvandles til udstillingsrum. Her skal lægges nyt gulv, men der skal stadig bevares en fornemmelse af det oprindelige. Foto: Flemming Krogh

En anden fortælling

Nikolaj Sørensen er uddannet oplevelsesøkonom fra Aarhus Universitet. Han er selvstændig med rådgivningsvirksomheden Tvendehave og har erfaring med kulturformidling og kreative processer. Og så er han beboer i Gellerupparken.

I én af blokkene på Gudrunsvej lige øst for Nordgårdshallen har han boet siden 2011 med sin kone og deres to børn.

- Vi manglede et sted at bo, og vi havde ledt et stykke tid, da vi overgav os og flyttede uden for Ringgaden. Det var en mental barriere, der skulle krydses. Vi kendte godt Gellerups ry. Men kort forinden havde jeg læst en notits i avisen om, at nu var kriminaliteten i området på niveau med resten af Aarhus. Det var fakta, og det blev en slags ræling, vi kunne holde fast i, i en kompleks fortælling om et berygtet område, som ingen faktisk kender til, forklarer han.

Én af de erfaringer, de har gjort sig, er, at forestillingerne om Gellerup i den brede offentlighed ikke stemmer overens med den hverdag, de lever i. Det er dén erfaring, han ønsker at give videre med Gellerup Kunsthal.

- Ideen er forankret i min egen oplevelse af at komme til Gellerup. Hvordan kan man give en anden fortælling end den om et utrygt og udsat boligområde?, forklarer Nikolaj Sørensen.

Inspirationen fik han på en arbejdsrelateret studietur i England. I Nottingham besøgte han New Art Exchange, en nybygget kunsthal med 'betongulve, højt til loftet og for dyr æblekage i caféen', placeret i den multikulturelle bydel Hyson Green.

- Det var tydeligt, at man havde bygget noget, som vendte ryggen til idéen om at området var trist eller svagt. Arkitekturen var meget markant og selvsikker, og indretningen mindede mere om MoMa end om et socialt tilbud eller medborgerhus. Jeg tænkte, at den gestus havde en fantastisk funktion, og selvom det egentlig minder om, hvad alle mindre byer ønsker at gøre med større kulturprojekter, var der en helt særlig pointe i, at dette her fik lov at ske i ghettoen, fortæller Nikolaj Sørensen.

Hjemme i Gellerup begyndte ideen at spire på Nikolaj Sørensens daglige gåture mellem blokken og børnehaven.

- Jeg er gået forbi hallen hver dag og har set en bygning, som ikke har en fremtidig rolle, siger Nikolaj Sørensen.

- Jeg kan se kvaliteterne i at bevare bygningen. Når jeg taler med de arkitekter, der er inde over projektet, så fremhæver de den her byggeperiode som en tid, hvor man byggede i enorm høj kvalitet, forklarer Nikolaj Sørensen om hallen, der er bygget i 1970'erne.

Han stryger hånden hen over den grå betonvæg, der tydeligt bærer strukturen af årer og knaster fra forskallingsbrædderne.

- Det handler om at bevare noget, som har en kvalitet. Ikke om at rive noget ned, som er grimt, supplerer han.

Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh

En tredje aktør

I den detaljerede projektbeskrivelse, der allerede er på plads i sin foreløbige form, beskriver Nikolaj Sørensen Gellerup Kunsthal som den tredje aktør inden for formidlingen af kunst i Aarhus.

'Siden etableringen af Aarhus Kunstmuseum (nu Aros, red.) i 1859 har vi kun tilføjet én markant platform for formidling af kunst. Det var da Aarhus Kunstbygning åbnede i 1917. Siden dengang har Aarhus forandret sig meget, og det har vores kulturforbrug også. Derfor er tiden inde til at tilføje en tredje aktør', lyder argumentet, som Nikolaj Sørensen uddyber:

- Det er 100 år siden, der sidst er sket noget på den front, så det burde være helt indlysende, at der er et behov.

Foruden 10-12 årlige udstillinger af international samtidskunst rummer visionen også både folkelig og lokal forankring.

Kunsthallen skal også facilitere et spisested, et spillested og en billedskole.

- Ikke en billedskole, der er drevet som en butik, hvor sidder og venter på, at kunderne kommer ind. Det skal ske i et samarbejde med områdets børnehaver og skoler, og tanken er, at nogle af billedskolernes værker også skal resultere i en udstilling, siger Nikolaj Sørensen.

Selv om kunsthallen ikke er en del af den beskrevne helhedsplan for Gellerup, understøtter projektet den igangværende forvandling fra udsat boligområde til en attraktiv bydel. Kunsthallen vil blive en destination for publikum fra hele Østjylland og et naturligt udflugtsmål for de ca. 45.000 århusianere, som bor tættere på Gellerup Kunsthal end på midtbyens kulturtilbud og restauranter.

- Det bliver ikke en kerneopgave at løse samfundsproblemer, men stedet kan være med til at skabe nogle forbindelser, mener Nikolaj Sørensen.

I ryggen har han et solidt advisory board af medspillere fra blandt andre Lego Fonden, Aarhus Teater og arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen.

Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh

Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Illustration: Schmidt Hammer Lassen
Illustration: Schmidt Hammer Lassen
Gellerup Kunsthal skal rumme et spillested, der målt i publikumskapacitet er lidt mindre end Radar. Illustration: Schmidt Hammer Lassen
Gellerup Kunsthal skal rumme et spillested, der målt i publikumskapacitet er lidt mindre end Radar. Illustration: Schmidt Hammer Lassen

Projekt i Gellerup: Vil forvandle slidt idrætshal til moderne kunsthal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce